Boligsagen: Selvstyre med skarp kritik - oprydning er påkrævet, siger professor

Departement er meget kritisk i en sag, hvor Kommuneqarfik Sermersooq har ydet offentlige lån til opførelse af to bygninger: Kommunen har handlet på vegne af Selvstyret uden bemyndigelse, lyder vurderingen fra departementet. Kommunen må fortsætte sin oprydning, siger professor.

Professor Per Nikolaj Bukh betegner overordnet situationen i Kommuneqarfik Sermersooq som en "rodebutik", hvor forvaltningen er i gang med en stor oprydning, hvor tidligere beslutninger og forvaltning skal søges lovliggjort.

Kommuneqarfik Sermersooq har i sin tid helt misforstået reglerne og brugt nogle af Selvstyret midler uberettiget.

Det mener Departementet for Boliger og Infrastruktur, der er i gang med at gennemgå de offentlige lån, som Kommuneqarfik Sermersooq har ydet i forbindelse med den såkaldte boligsag.

Ifølge loven kunne kommunen yde offentligt lån på 20 procent af opførelsessummen til et boligbyggeri under visse forudsætninger. Derudover kunne Selvstyret også give et lån på 20 procent.

Ved to byggerier har kommunen dog ydet et lån på vegne af både kommunen og Selvstyret på i alt 40 procent af opførelsessummen, og det har fået departementet til at komme med hård kritik.

Det drejer sig om to lån på hver 33,76 mio. kr. til opførelse af to ejendomme i Nuuk. Kommunen har efter opførelsen lejet boligerne og fremlejet dem til personale eller borgere på venteliste til en bolig i Nuuk.

Departement: Lånene bør indfries

Kommunen forklarer over for departementet, at den kunne låne Selvstyrets penge ud, fordi den havde et provenu fra den såkaldte "Lejer til Ejer"-ordning stående. Penge der tilhørte Selvstyret, men som kommunen altså lånte ud til bygherren.

Departementet er langt fra tilfreds og vurderer, at kommunen har handlet på vegne af Selvstyret uden at spørge om lov:

"Departementet finder det tilsvarende kritisabelt, at kommunen uhjemlet og uden departementets vidende har foretaget dispositioner på selvstyrets vegne, ved at bevilge boligfinansieringslån til et privat boligbyggeri på selvstyrets vegne," skriver departementet til Kommuneqarfik Sermersooq i en korrespondance, som Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i.

Departementets vurdering er, at kommunen må tage kontakt til bygningernes ejer og lave en aftale om, at Selvstyrets andel af de to lån bliver betalt tilbage - i alt cirka 33,7 mio. kr.

Professor: En rodebutik

Sermitsiaq.AG har forelagt Selvstyrets kritik af kommunen for professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Overordnet betegner han situationen i kommunen som en "rodebutik", hvor forvaltningen prøver at rydde op.

Udover de to konkrete lån får kommunen kritik for flere andre lån, som kommunen har ydet i forbindelse med boligsagen. Selvom de offentlige lån er udbetalt for år tilbage, så er kommunen forpligtet til at få lovliggjort sin forvaltning, understreger professoren.

I den konkrete sag med de to lån, vurderer han, at kommunen står med en skidt sag:

- Det er et fundamentalt princip i kommunal forvaltning, at man kun kan bevilge ting, man har lov til at bevilge. Selvom Selvstyret måske ville have ydet lånene alligevel, skulle kommunen have spurgt Selvstyret, siger Per Nikolaj Bukh.

Undersøgelse "absolut relevant"

Per Nikolaj Bukh tør ikke spå om, hvorvidt kommunen i sidste ende kan forlange lånene indfriet. Det må være op til en juridisk vurdering at fastslå.

Men det gør sagen særlig problematisk, at det er et privat selskab, der har modtaget lånene, fordi de offentlige lån er ydet på favorable vilkår med blandt andet rente- og afdragsfrihed i en periode, og derfor kan lånene ses som en støtte til selskabet bag byggerierne.

- Derfor er det absolut relevant, at Selvstyret siger, at det skal I sørge for at få betalt tilbage fra det her selskab, som uretmæssigt er blevet støttet.

- Det er ikke sikkert, det kan lade sig gøre, men man er nødt til at undersøge, om man kan få pengene tilbage, siger Per Nikolaj Bukh.

Powered by Labrador CMS