Boligsagen: Kommunale lån vurderes ulovlige - Selvstyret får også kritik

I forlængelse af den såkaldte boligsag i Kommuneqarfik Sermersooq har Departementet for Boliger og Infrastruktur indledt et tilsyn i kommunen.

Departementet har fokus på lån for omkring 131 mio. kr., som Kommuneqarfik Sermersooq har bevilget til de bygherrer, der har opført omkring 400 boliger i Nuuk. Kommunen har efterfølgende lejet boligerne og igen fremlejet dem til medarbejdere og borgere i hovedstaden på venteliste til en bolig.

Departementet konkluderer overordnet, at flere af lånene er givet uden hjemmel i lovgivningen. Det viser korrespondance mellem departementet og kommunen, som Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i.

Lever lejen op til loven?

Kommunens metode til at skaffe flere boliger i hovedstaden blev kendt ulovlig tilbage i november 2021 af Tilsynsrådet, og i forlængelse af Tilsynsrådets afgørelse er departementet gået i gang med at se på de offentlige lån kommunen har ydet.

Lånene svarer som hovedregel til 20 procent af opførelsessummen og er i en periode rente og afdragsfri.

Overordnet lyder det i konklusionen fra departementet, at kommunen ikke har dokumenteret, at den husleje, som kommunen har aftalt i erhvervslejekontrakter med bygherrerne, lever op til kravene i loven. Der er nemlig sat en grænse for, hvor høj huslejen kan være, hvis der samtidig er offentligt lån i ejendommen.

Og hvis kommunen ikke kan dokumentere, at huslejens størrelse er inden for loven, så kan det i sidste ende betyde, at de fordelagtige lån skal indfries, da de er ydet på et forkert grundlag, eller at kommunen må forhandle med en eller flere af de private bygherrer om at nedsætte huslejen.

I et enkelt tilfælde bruger kommunen desuden nogle af de lejede boliger til en beskyttet boenhed med tilhørende 25 medarbejdere, og det er klart uden for loven, lyder det fra departementet, hvorfor lånet bør indfries eller boligerne udlejes som almindelige boliger.

Også et problem i Selvstyret

Et af problemerne, som departementet peger på overfor kommunen, er, at der ikke foreligger byggeregnskaber, som lever op til lovgivningen, for at boliglånene kunne udbetales af kommunen.

Departementet har lavet denne optegnelse med sine bemærkninger:

Sidst i juli har kommunen meddelt departementet, at den har modtaget nyt materiale vedrørende de mangelfulde byggeregnskaber fra flere bygherrer. Når det sidste materiale er i hus, kan det afgøres, om de mangefulde byggeregnsakber får betydning for lånene.

Kommunen er dog ikke alene med lige netop det problem. Departementet har nemlig også konstateret dette problem i Selvstyrets egen administration og långivning af to lån.

- Departementet for Boliger og Infrastruktur vurderer sammenfattende, at Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret i flere tilfælde ikke har påset, at der forelå et endeligt bekræftet byggeregnskab som grundlag for beregning af boligfinansieringslånets endelige størrelse, skriver departementet til kommunen.

Vil genberegne grundlag for lån

Ifølge departementet vil Selvstyret på grund af fejlen genberegne grundlaget for udbetaling af offentlige lån til to ejendomme - Kujallerpaat 10 og Kissarneqqortuunnguaq 8 - i alt lån for cirka 16 mio. kr.

Lån i Kujallerpaat 10 på to gange 4,2 mio. kr. er dog blevet førtidsindfriet i 2022, hvorfor den sag lukkes.

Kommunen vil også lave en ny beregning af den tilbageværende sag; Kissarneqqortuunnguaq 8.

Nedenstående tabel, som Deloitte lavede i forbindelse med en forvaltningsrevision i begyndelsen af 2022, giver et overblik over de lån, som departementet har sat under lup.

Selvstyret har lån ude for 28 mio. kr.