Forfatningskommissionen er i gang igen

Kommissionen har denne uge holdt sit tredje møde i år, oplyser medlemmerne.

- Det er planen, at de tre arbejdsgrupper i Forfatningskommissionen, der normalt arbejder hver for sig, skal rystes sammen og færdiggøre udkastet, skriver kommissionen.

For et par uger siden måtte formanden for Naalakkersuisut lægge sig fladt ned og sige til befolkningen, at arbejdet i Forfatningskommissionen ikke går som planlagt.

Anledningen var, at den af Inuit Ataqatigiit valgte formand - Kuupik V. Kleist - forlod sin formandspost efter lidt over tre måneder på posten.

Den afgående formand kom i den forbindelse med en kritik af interne samarbejdsproblemer i kommissionen, og det kom også frem, at han mente, at kommissionen måtte have et halvt år ekstra til arbejdet på grund af tidsnød. Det var ellers planen, at kommissionen skulle afslutte sit arbejde i år.

Nu melder kommissionen dog, at den igen har holdt møde, og at arbejdet med en forfatning fortsætter. Onsdag har kommissionen således afholdt møde, hvor det blev drøftet, hvordan man skal arbejde videre:

Størstedelen er lavet

- Selvom vi lige har været i pressens søgelys, er Forfatningskommissionens arbejde ikke gået i stå. Vi snakkede blandt andet om, hvordan vi skal arbejde videre, siger fungerende formand Ineqi Kielsen i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen er størstedelen af arbejdet til et udkast til forfatningen lavet.

LÆS OGSÅ: Parti skifter position: Stemmer for nedlæggelse af Forfatnings-kommissionen

- Det er planen, at de tre arbejdsgrupper i Forfatningskommissionen, der normalt arbejder hver for sig, skal rystes sammen og færdiggøre udkastet, skriver kommissionen.

På mødet drøftede kommissionen også, at man skal afholde en workshop om forskellige regeringsformer, lyder det.

Powered by Labrador CMS