Politiker: Spiral-kampagne var folkemord

Under en såkaldt spiralkampagne fik tusindvis af grønlandske kvinder opsat en spiral i årene 1966 og 1975.

Kampagnen var iværksat af de danske myndigheder, og mange af pigerne fik spiralen mens de var mindreårige. Hverken de eller deres forældre blev spurgt om lov, og flere har oplevet det som et overgreb. DR afdækker sagen i en ny podcast. Sagen er også tidligere beskrevet her på Sermitsiaq.AG og i avisen AG.

Staten tog min mødom

Sagen falder i den grad folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S) for brystet, og hun forlanger nu, at den danske regering laver en redegørelse.

- Jeg får det helt fysisk dårligt, når jeg tænker på hvor mange brødre, søstre, fætre og kusiner, der aldrig blev født. Folk vi ikke engang ved, om vi ville havde savnet. Hvor mange ville der ellers være i Grønland i dag, spørger Aki-Matilda Høegh-Dam i en pressemeddelelse.

- Det er folkemord

Politikeren mener, at man kan tale om decideret folkemord begået af de danske myndigheder:

- Efter at den danske stat pressede Grønland til at blive en dansk amt ved grundlovsændring i 1953, blev staten også forpligtigtet til at modernisere Grønland og hæve velfærdsniveauet. Men da ‘projektet’ viste sig at være dyrt, besluttede den danske stat at begå folkemord blot for at spare på økonomien, siger Aki-Matilda Høegh-Dam og fortsætter:

Spiral som prævention: Det føltes som et overgreb

- Det er fuldstændig absurd og skal på ingen måde ignoreres eller pyntes på. Kald det hvad det er: Det er folkemord.

Ifølge DR blev der opsat 4.500 spiraler i årene 1966 til 1970, hvor der dengang var omkring 9.000 fødedygtige kvinder her i landet.

Staten bekymret for mange grønlandske børn

Kampagnen blev ifølge DR sat i gang med den begrundelse, at et stigende fødselstal betød højere udgifter for Danmark til daginstitutioner, skoler og sundhedsfaciliteter i Grønland.

Spiralkampagnen blev også iværksat med den begrundelse, at den skulle beskytte grønlandske piger mod uønskede børn, fordi der i Grønland blev født et stort antal børn uden for ægteskabet.

Aki-Matilda Høegh-Dam uddyber overfor Sermitsiaq.AG, at hun klokkeklart mener, at sagen falder inden for FN´s definition af folkedrab, fordi der har været tale om et omfattende forsøg på at forhindre en bestemt befolkningsgruppe i at få børn.

- Det er fuldstændig grotesk, siger hun til Sermitsiaq.AG. Politikeren henviser til, at FN definerer folkedrab som eksempelvis, at der gennemføres forholdsregler, der har til formål at forhindre fødsler inden for en bestemt befolkningsgruppe.

Føler sig heldig

- Kunne man forestille sig, at regeringen i Danmark havde sagt: Vi skal lave besparelser. Der er for mange danskere, så halvdelen af alle danske kvinder skal have tvangsspiral. Nej, det vil du aldrig nogensinde høre nogen foreslå, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

- Jeg føler mig heldig, at jeg er i live, for det kunne også være sket i min familie, og nogle af kvinderne mistede helt evnen til at få børn, siger politikeren videre.

Sagen om tvangsspiraler dukker op igen kort efter, at statsminister Mette Frederiksen har undskyldt til de såkaldte eksperimentbørn, som også har modtaget en erstatning.

En ny retssag kan være på vej på vegne af de juridisk faderløse. For Aki-Matilda Høegh-Dam vækker sagerne nye mistanker:

Bør samle bevismateriale

- Sådan som jeg ser det, hænger de her ting på en eller anden måde sammen. Eksemplet med de juridisk faderløse og tvangsspiral er omkring det samme tidspunkt, hvor der kom mange håndværkere og andre danskere til Grønland, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Hun mener, at sagen er så alvorlig, at Grønland bør gå i gang med at indsamle bevismateriale og vidnesbyrd for i sidste ende at kunne tage sagen til en folkeretsdomstol.