Naalakkersuisut: Færre børn skal anbringes udenfor hjemmet i 2030
Færre børn skal anbringes udenfor hjemmet. Men hvor meget færre det skal være, har naalakkersuisut endnu ikke sat mål for.
I dag bor omkring 750 børn uden deres forældre i Grønland. 400 af dem i plejefamilier, og resten i døgninstitutioner. Det svarer til, at godt 4,5 procent af børn i 0-17 års-alderen er anbragt udenfor hjemmet.
Tallet skal ned, lyder det fra naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Mimi Karlsen (IA) der fredag præsenterer naalakkersuisuts handlingsplan for det forebyggende arbejde i familier 2023-2030.
Handlingsplanen sætter dog ikke klare mål for, hvor meget andelen af anbragte børn skal ned frem til 2030.
- Grunden til det er, at vi simpelthen mangler data fra de forskellige kommuner, derfor kan vi ikke sætte et tal på som mål endnu. Når konkrete data er indsamlet, er det forventningen at vi sætter konkrete mål derefter, siger naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Mimi Karlsen under fredagens pressemøde.
Forebyggelse fremfor anbringelse
Der foreligger dog allerede enkelte planer for, hvordan naalakkersuisut vil ikre at børnene kan forblive hos deres familier fremfor at sende dem i pleje ved muligt omsorgssvigt.
Børns opvækst i Grønland skal forbedres, og færre børn skal på sigt anbringes udenfor hjemmet. Dette skal ske ved at støtte forældre og arbejde mere intensivt med forebyggelse i familier.
Mimi Karlsen opremser især tre tiltag, som naalakkersuisut vil igangsætte i de kommende år.
Tiltagene er:
- Rejsehold af familierådgivere
- Boenheder til udsatte familier i alle kommuner
- Større fokus på plejefamilier
- Samarbejdet mellem familiecentre og socialforvaltningen skal styrkes og ensartes, så udsatte forældre kan få tilbudt behandling og støtte, så de undgår at få anbragt deres børn udenfor hjemmet, siger Mimi Karlsen (IA).
Kommuner inddrages i arbejdet
Samtidig skal der større fokus på plejefamilier, og en større andel af anbragte børn end i dag skal bo hos plejefamilier ved anbringelse fremfor i døgninstitutioner.
- Sammen med kommunerne skal vi arbejde for at tiltrække flere plejefamilier og have flere tilbud af kompetenceløftende kurser. Samtidig skal plejefamilier kunne aflastes, så deres vilkår også bliver bedre, siger hun.
Naalakkersuisoq for børn, unge, familier og sundhed, Mimi Karlsen forklarer til Sermitsiaq.AG, at arbejdet med forebyggelse i familier igangsættes en kommune ad gangen, så erfaringer kan tages med til den næste kommune under arbejdet. Implementering af handleplanen vil blive evalueret løbende.
