plejefamilier

Kommune efterlyser flere plejefamilier

Kommuneqarfik Sermersooq håber med to informationsmøder at få aftaler med langt flere familier, der ønsker at agere plejefamilie for et omsorgssvigtet barn.

Offentliggjort

Behovet for plejefamilier er stort. I forvejen har hovedstadskommunen cirka 100 plejefamilier tilknyttet, som tager sig af de udsatte børn.

Langt at foretrække

Socialrådgiver Helene Olsen Kamp vil ikke sætte tal på, hvor mange plejefamilier kommunen har behov for.

- Vi ønsker at få så mange plejefamilier som overhovedet muligt, da det er langt at foretrække frem for anbringelse på en døgninstitution. Et omsorgssvigtet barn kan i en plejefamilie få langt tættere relationer til voksne og eventuelt andre børn i familien. Ja, rammerne er langt at foretrække, oplyser socialrådgiveren til Sermitsiaq.AG.

Flere muligheder

Der er forskellige muligheder for at blive plejefamilie. Det kan være en fuldtidsaftale, men der er også behov for såkaldte aflastningsfamilier, som kan tage imod børn i weekender. Og så er der behov for såkaldte akutte plejefamilier, der varetager omsorgen for børn, der er akut anbragt, i en kortere periode eller højest 30 dage efter anbringelse.

Informationsmøderne bliver holdt onsdag den 17. januar for grønlandsktalende familier, der måtte være interesseret, mens dansktalende familier kan blive klædt på med informationer ugen efter den 24. januar.

Powered by Labrador CMS