Naalakkersuisut afviser folkeafstemning
Naalakkersuisut er ikke forpligtet til at følge en vejledende folkeafstemning. Bandt andet derfor indstiller Naalakkersuisut udvalgsflertallets forslag om en folkeafstemning om uranudvinding til forkastelse.
Der er lagt op til en endnu en ophedet uran-debat i Inatsisartut-salen i dag, når Naalakkersuisuts forslag om at forbyde efterforskning og udvinding af råstoffer med uran kommer på dagsordenen.
Sidste uge fremlagde Erhvervs- og Råstofudvalget deres tillægsbetænkning til forslaget, hvor et flertal i udvalget bestående af Atassut og Siumut kom med i alt to ændringsforslag.
Et af dem, som kommer fra støttepartiet Atassut, omhandler en vejledende folkeafstemning om uranforbud, der anslås at ville koste op mod to millioner kroner.
Det forslag afviser Naalakkersuisut og indstiller det til forkastelse ved til tredjebehandlingen af deres lovforslag. Begrundelsen er blandt andet, at en vejledende folkeafstemning ikke forpligter Naalakkersuisut til at ændre lovforslaget. Samtidig bemærker Naalakkersuisut, at der ikke er sat en dato for folkeafstemningen ved ændringsforslaget.
- Det vil sige, at det dels står Naalakkersuisut frit for, hvornår man vil afholde en folkeafstemning, og da folkeafstemningen er vejledende, er Naalakkersuisut ikke bundet af udfaldet. Det står således Naalakkersuisut frit for, både hvornår en folkeafstemning afholdes, og om man vil følge resultatet, lyder det i svarnotatet fra Naalakkersuisoq for råstoffer Naaja Nathanielsen til dagens behandling af forslaget.
Tidligere selv krævet afstemning
Det er ikke første gang, at en folkeafstemning om uranforbud er kommet på tale i Inatsisartut. Men nu er rollerne byttet om.
Inuit Ataqatigiit har tidligere krævet en folkeafstemning om uranforbud. Dengang var det Siumut-ledet Naalakkersuisuts lovforslag om ophævelse af nultolerance til uran, som Inuit Ataqatigiit var imod.
Et forslag om en folkeafstemning om uranforbud kom på dagsordenen i Inatsisartut i 2016, men blev afvist af et flertal. Her havde daværende Naalakkersuisut ikke meget til overs for forslaget, og påpegede, at Grønland har et repræsentativt demokrati, hvor Inatsisartut varetager befolkningens interesser i deres politiske arbejde.
For sent til ændringsforslag
Der er fremsat to ændringsforslag under udvalgets tillægsbehandling af Naalakkersuisuts lovforslag.
Ændringsforslagene er:
- Lovforslaget skal tidligst kunne træde i kraft fire uger efter en vejledende folkeafstemning om forbuddet mod uran, fremsat af Atassut.
- Paragraf to tages ud af lovforslaget. Paragraffen giver Naalakkersuisut til at forbyde efterforskning eller udvinding af råstoffer, der indeholder andre radioaktive grundstoffer uden forudgående inddragelse af Inatsisartut.
Naaja Nathanielsen hæfter sig ved, at ændringsforslagene er kommet sent i lovforslagets behandling. Hun understreger, at ændringsforslag lige op til en eventuel vedtagelse ikke giver mulighed for tre behandlinger i Inatsisartut, hvilket er for lidt tid.
- Ved at fremsætte forslaget om folkeafstemning som et ændringsforslag til loven på dette sene tidspunkt (3. behandling), underlægges forslaget om folkeafstemning ikke de sædvanlige 3 behandlinger i Inatsisartut. Man får på den måde ikke den sædvanlige parlamentariske behandling af forslaget, skriver hun.
Også ændringsforslaget om at tage paragraf to ud af lovforslaget er af Naalakkersuisut indstillet til forkastelse.
