Uran-afstemning naamik

Naalakkersuisut har ikke meget til overs for et forslag fra Inuit Ataqatigiit om at holde en folkeafstemning om udvindingen af uran. Det fremgår af et svarnotat fra naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked, Erik Jensen (S).

IA's inatsisartutgruppe mener, at beslutningen om ophævelsen af nultolerancen tilbage i 2013 har splittet befolkningen - og at denne splittelse var ved.

- Vi kan ikke fra Inuit Ataqatigiit blot se på, at man overser denne utryghed blandt befolkningen, som beslutningstagerne er vidende om, og må have forudset ikke ville stilne af med tiden. Vi kan ikke fra Inuit Ataqatigiit blot se på, at man vil beslutte de næste skridt hen over hovedet på borgerne, skriver IA i begrundelsen for sit forslag om en folkeafstemning.

Repræsentativt demokrati

Men Naalakkersuisut kan ikke se, at der skulle være noget problem.

- I Grønland har vi et repræsentativt demokrati, hvor vælgerne peger på de personer, som vælgerne mener, vil varetage vælgernes interesser bedst i Inatsisartut. Dette betyder også, at vælgerne har stemt på en kreds af medlemmer i Inatsisartut, som for flertallets vedkommende har tilsluttet sig en ophævelse af nul-tolerance-princippet, skriver Erik Jensen (S) i sit svarnotat.

- Siden afskaffelsen af nul-tolerance-princippet har der været valg til Inatsisartut to gange, i 2014 og i 2018. I denne periode har spørgsmålet angående en folkeafstemning om uran været debatteret flere gange. Under forårssamlingen 2016 var der to punkter, der indeholdt et ønske om en folkeafstemning om uran. Begge gange afviste Inatsisartut forslagene.

- Dette ser Naalakkersuisut i naturlig forlængelse af, at vi i Grønland ikke har tradition for at afgøre enkelte konkrete sager ved folkeafstemning.

- Åbenhed, saglighed og demokratisk indstilling

Erik Jensen (S) mener, at befolkningen har lagt beslutningerne i hænderne på de 31 medlemmer af Inatsisartut, og henviser til, at et forslag fra Peter Olsen (IA) om folkeafstemninger blev drøftet under efterårssamlingen 2016.

- Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at den politiske varetagelse af spørgsmålet om ophævelse af nul-tolerancen har været præget af åbenhed, saglighed og demokratisk indstilling.

- Både forud for, under og efter Inatsisartuts beslutning om at ophæve nul-tolerancen har der været gennemført oplysningskampagner, borgermøder etc. og der er udarbejdet et omfangsrigt materiale om sikker efterforskning og udnyttelse af uran, som fortsat er tilgængeligt for alle interesserede.

Han henviser til, at Naalakkersuisut stiller klare krav om hensyn til miljø og sundhed til hvert enkelt mineprojekt.

- Som nævnt finder Naalakkersuisut ikke, at der er demokratisk grundlag for at afholde en folkeafstemning om udvinding af uranholdige mineraler. Derimod arbejder Naalakkersuisut med udgangspunkt i de beslutninger, Inatsisartut har truffet gennem de senere år – både om vilkårene for tilladelse til efterforskning og udnyttelse af uran og om, hvornår det er på sin plads at lade et spørgsmål afgøre ved folkeafstemning.