samråd

Naalakkersuisoq i samråd om hjemløses forhold

Inuit Ataqatigiits medlemmer af Familie- og Sundhedsudvalget indkalder Martha Lund Olsen i samråd om forholdene for hjemløse

IA vil blandt andet gerne vide, hvornår herberget i Nuuk for hjemløse står færdigt. Det er en del af koalitionsaftalen

Inuit Ataqatigiit indkalder Martha Lund Olsen, Siumut, medlem af Naalakkersuisut for familie og justits i samråd. Det sker for at bevare fokus på at få bedre forhold for hjemløse.

Læs også: Børnetalsmand: Hårrejsende læsning

Læs også: Ny rapport: Derfor bliver folk hjemløse

Læs også: Hjemløse fortæller: Derfor blev vi hjemløse

- Spørgsmålene og svarene som Naalakkersuisut fremkommer med skal bruges til konkrete forbedringer på området, og dette initiativ er en forlængelse af Inuit Ataqatigiits fokus på hjemløshed. Det er vores håb, at Naalakkersuisut vil fremlægge konkrete løsningsforslag, skriver Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit, IA i en pressemeddelelse.

IA stiller i alt 12 spørgsmål til Martha Lund Olsen. Blandt andet vil Juliane Henningsen vide, hvornår herberget for hjemløse vil stå færdigt. Et herberg, som er nedfældet i koalitionsaftalen.

- Har Naalakkersuisut planer om at lave nye tiltag på baggrund af rapporten "Hjemløshed i Grønland" og er der planer om at udarbejde en strategi- og handleplan mod personer ude i hjemløshed, og er der planer om hjælp til behandling af et eventuel misbrug blandt de hjemløs?, spørger Juliane Henningen, der også vil have svar på, hvor mange genhusede personer, der er i Grønland:

- Kunne der være social- og boligpolitiske fordele i løbende at offentliggøre disse tal Og vil Naalakkersuisut arbejde for at ændre, at genhusede ikke skal ændre adresse hver 3. måned? Hvilket samarbejde finder sted mellem kommunerne og Naalakkersuisut i forhold til hjemløse borgere og genhusning?

Desuden spørger IA, Naalakkersuisut om, der er behov for ny lovgivning, der ville kunne hjælpe kommunernes muligheder for at forebygge og hjælpe hjemløse eller personer, der er i truende fare for at komme ud i hjemløshed.

- Er der for eksempel, brug for lovgivning i stil med serviceloven, der også har paragraffer særskilt tilegnet hjemløse og omkring husly?

Derudover vil IA gerne have oplyst, hvilken betydningen det havde for huslejerestancerne og genhusningsbehovet på landsplan, at man gik bort fra ordningen med, at huslejen blev trukket over lønnen?

Powered by Labrador CMS