Gå til hovedindhold

Mimi Karlsen om børnedødsfald: De undersøges som alle andre

Naalakkersuisoq for sundhed oplyser, at der foretages løbende vurderinger i forhold til at finde den bedste løsning af behandling af børn i sundhedsvæsenets børneområde. 

Foreningen MAPI beskylder det grønlandske sundhedsvæsen for at have fejlbehandlet flere børn igennem den seneste tid. Flere børn er rejst med deres forældre til Danmark til behandling for blandt andet atopisk eksem.

Men endnu mere alvorligt er det, at to børn under et år er afgået ved døden, og foreningen MAPI mener, at det kan skyldes underbehandling. Det har afledt i et åbent brev til Naalakkersuisoq for Sundhed, Mimi Karlsen (IA), fra foreningen MAPI.

LÆS OGSÅ: Forening råber vagt i gevær over barnedødsfald

Naalakkersuisoq for Sundhed, Mimi Karlsen, understreger at sundhedsvæsenet har faste procedure ved dødsfald, hvor der gennemføres ligsyn og eventuel obduktion af den afdøde. Samme procedure er gennemført ved de dødsfald, som foreningen MAPI gør opmærksom på.

Naalakkersuisoq for Sundhed, Mimi Karlsen, fortæller, at hun har holdt møde med foreningen MAPI, og at hun allerede er i gang med at undersøge muligheder for forbedringer i sundhedsvæsenet, i særdeleshed børneområdet.

- Vi skal selvfølgelig løbende foretage vurderinger af, hvordan vi kan forbedre udrednings- og behandlingsmuligheder af børn i sundhedsvæsenets børneområde. I dette arbejde skal relevante fagpersoner inddrages, så vi får de bedst mulige løsningsforslag, siger Mimi Karlsen til Sermitsiaq.AG.

Pengene findes i næste Finanslov

Hvilke løsningsforslag det kan være, kan hun ikke komme ind på, da forslag til forbedringsmulighederne endnu ikke er færdige.

- Hvornår regner du så med, at forslag til forbedringer er færdige så I kan komme i gang med at ændre på arbejdsgangene?

- Ud fra vurderingerne må der findes midler  i den næste  finanslov , da der på nuværende tidspunkt ikke er afsatte ekstra midler til departementet for området.

- Sundhedsvæsenet får en stor del af midlerne i finansloven. Kan du ikke omprioritere midlerne, så der er plads til forbedringer hurtigere?

- Den mulighed har jeg som Naalakkersuisoq. Men jeg finder det vigtigt at inddrage de relevante fagpersoner, inden der foretages ændringer. Dialogen omkring dette forventes startet indenfor den nærmeste tid, siger Mimi Karlsen.

Personalesammensætning skal undersøges

Foreningen MAPI har i et åbent brev krævet, at der ansættes en børnelæge som ledende overlæge i børneområdet i sundhedsvæsenet. Det kan Naalakkersuisoq ikke kommentere på men understreger, at sammensætning af behandlingsmuligheder og personalesammensætning i børneområdet skal vurderes i den nærmeste fremtid.

I dag er en grønlandsktalende almen læge ansat som ledende overlæge i børneafdelingen, mens der også er ansat en børnelæge i afdelingen.

Departementet for sundhed er også i gang med at afdække muligheder forbedre behandling for børn med atopisk eksem samt andre muligheder indenfor telemedicin.

LÆS OGSÅ: Børnelæger råber vagt i gevær
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER