Gå til hovedindhold

Krisecentret i Nuuk: Vi gør os klar til Naalakkersuisuts mål

Krisecentret i Nuuk har modtaget mere end 40 kvinder og 32 børn i år. Behandlingslederen i Kommuneqarfik Sermersooq, Grethe Siegstad er glad for Naalakkersuisuts mål om at stoppe vold i nære relationer og mener, det er vigtigt, da vold foregår i alle samfundslag.

Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier og Naalakkersuisoq for Ligestilling vil stoppe al vold i samfundet ved hjælp af Alliaq og en ny handleplan. Krisecentret i Nuuk er godt i gang med at implementere nye behandlingsmodeller og har ansat tre yderligere behandlere, som skal være med til at forebygge vold.  

LÆS OGSÅ: Naalakkersuisut: Vold i samfundet skal stoppes

- Vi anerkender Naalakkersuisuts strategi om at stoppe al vold i samfundet. Vi er i gang med at implementere et nyt koncept for de behandlingsmetoder, vi har. Vi er ved at kigge på de lovgivningsmæssige rammer for de behandlinger, vi gerne vil starte til næste år, fortæller Grethe Siegstad til Sermitsiaq.AG.

Krisecentret i Nuuk modtog fire familier i slutningen af august måned, hvor der var månedsløn samt skatteudbetaling, oplyser Grethe Siegstad. Krisecentret er forholdvis nyt og tilbyder behandlinger for familier. 

LÆS OGSÅ: Nuuk får nyt krisecenter

Problemet skal erkendes af alle

Naalakkersuisut vil lave en ny handleplan i tæt samarbejde med aktørerne. For krisecentret i Nuuk er det vigtigt, at kigge på de forskellige former for vold, som kan foregå.

- Vold er i alle samfundslag. Det sker hos familier med gode ressourcer og familier som ikke har ret meget at gøre godt med. Det har vi især erfaret under coronatiden. Derfor er det vigtigt, at finde ud af, hvilken form for vold, der er tale om i det enkete tilfælde. Det er altid svær for den enkelte, at snakke om og erkende og det kan tage tid, forklarer behandlingslederen.

Grethe Siegstad forklarer også, hvor vigtigt lovene er i forhold til vold. Psykisk vold blev først anset som vold i 2017 i den seneste lov om støtte til børn.

- Det er efter denne lov, at vi nu behandler psykisk vold. Den sætter sig mere dybt og den ødelægger mere. Mennesker kan få meget lavt selvværd, når deres samlever udøver psykisk  vold. Det kan være grimme udtalelser eller trusler om økonomien, siger Grethe Siegstad.

Husk børnene

Krisecentrene vil gerne fokusere mere på børn, der lever i voldelige hjem.

- Børn kan let blive glemt i voldsramte familier. Det kan være svært for barnet at skelne mellem ros og trusler. Forældre kan for eksemåpel finde på at true med at fjerne barnet fra den ene forælder. Derfor vil vi også gerne begynde, at fokuserer på børn under vores behandlinger, forklarer behandlingslederen.

Naalakkersuisuts initiativ kommer af 'National handlingsplan mod forældres omsorgssvigt af børn 2020-2030'. Den skal sikre, at Naalakkersuisut arbejder målrettet og langsigtet med at forebygge vold i nære relationer.  

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER