Kommuner i nød: Stor mangel på plejefamilier
Kommuner skriger på flere plejefamilier. En rundspørge viser, at der alene i to kommuner mangler omkring 60 plejefamilier til at tage sig af udsatte børn.
Der er hårdt brug for flere plejefamilier i Grønland.
Alene Kommuneqarfik Sermersooq mangler 50 plejefamilier, der kan tage sig af børn anbragt uden for hjemmet.
Avannaata Kommunia oplyser, at de mangler omkring 10 plejefamilier, og at kommunen på nuværende tidspunkt ikke har professionelle plejefamilier.
I Kommune Kujalleq er der omkring 80 plejefamilier. Kommunen kan ikke oplyse om, hvor mange plejeforældre, der mangler, men oplyser at manglen er stor.
Qeqqata Kommunia og Kommune Qeqertalik har ikke besvaret Sermitsiaq.AG’s rundspørge før deadline på denne artikel. Qeqqata Kommunia har dog i 2020 oplyst, at kommunen på det tidspunkt manglede omkring 10 plejefamilier.
Sagsbehandling tager tid
Når kommuner modtager ansøgninger fra borgere, der ønsker at blive plejeforældre, så er sagsbehandlingen ikke altid lige til, oplyser plejefamiliekonsulent, Rådgivningsenheden for Sagsbehandlere i Socialstyrelsen, Mia Nielsen til Sermitsiaq.AG.
- Generelt kan sagsbehandling tage op til flere uger. Ved ansøgning skal sagsbehandleren indhente dokumenter og erklæringer fra forskellige myndigheder, oplyser Mia Nielsen til Sermitsiaq.AG.
Når en borger ansøger om at blive plejeforældre, skal kommunen indhente oplysninger om skatteforhold, indtægter og en lægeerklæring om borgerens sundhed. Samtidig undersøger kommunen, om ansøgeren har en plettet straffeattest.
Alt skal passe
- Når det handler om udsatte børns ve og vel, er det vigtigt at holde styr på, hvor børnene bliver placeret. Der er det selvfølgelig vigtigt at finde ud af, hvem barnet skal bo med. Der skal for eksempel ikke være nogen misbrug, plejeren skal være rask og have en stabil økonomi, siger plejefamiliekonsulenten.
Plejefamiliekonsulenten i socialstyrelsen erkender, at sagsbehandlingen kan trække ud, da der eksempelvis er regler for, at dokumenterne kun gælder en begrænset periode.
- For eksempel kræves det, at en lægeerklæring ikke skal være ældre end tre måneder. Hvis nogen af oplysningerne tager længere tid, så kan kommuner godt ende med at indhente dokumenter på ny, før sagen kan blive færdigbehandlet, fortæller Mia Nielsen.
Naalakkersuisut har i deres handlingsplan for det forebyggende arbejde i familier frem til 2030 bedyret, at antallet af anbragte børn skal mindskes. Naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Mimi Karlsen (IA) har dog også oplyst, at Naalakkersuisut sammen med kommunerne skal arbejde for at tiltrække flere plejefamilier.