Gå til hovedindhold

Kommune: Anbringelse udenfor hjemmet er altid den sidste udvej

Ved mistanke om omsorgssvigt går et større kommunalt apparat i gang, hvor alle aspekter af barnets liv og omgangskreds inddrages i en social undersøgelse. Ved svære tilfælde anbringes barnet udenfor hjemmet, oplyser socialchef.

Et billede af to børn, sovende under en bænk ved en fodboldbane i Nanortalik har skabt stor debat om mulighed for hjælp til børn, der omsorgssvigtes hjemme.

Der bliver taget hånd om sagerne, når en underretning om en bekymring omkring barnets trivsel tikker ind hos kommunen, oplyser forvaltningschef for socialforvaltningen i Kommune Kujalleq, Nielsine Petersen.

- Når der underrettes om et barn, hvor der er bekymring om, at der er omsorgssvigt, så går der en større undersøgelse i gang, hvor forældre bliver inviteret til møde. Personale i institutioner, der er i daglig kontakt med barnet skal også høres, og sagsbehandleren tager en snak med barnet, hvis barnet er gammelt nok, fortæller socialchefen.

LÆS OGSÅ: Billede af to sovende børn under en bænk er gået viralt

Hele processen kan tage omkring to måneder, oplyser hun. Ved behov kan undersøgelsens periode forlænges med særlig godkendelse.

- Vores formål er at hjælpe familien, når der er behov. Anbringelse af børn udenfor hjemmet skal altid være den sidste udvej, da vores fokus er, at børn skal vokse op i trygge hjem, siger hun.

Hurtig handling kan kræves

Kommune Kujalleq kan ikke udtale sig om den konkrete sag, hvor en borger har underrettet kommunen om to børn, der sov i det fri sidste uge.

Selvom kommunen har interesse i, at børn vokser op hjemme, så kan der være omstændigheder, der kræver hurtig handling.

- Hvis underretningen indikerer, at barnets liv er i fare, for eksempel ved tegn på vold eller seksuelle overgreb, så er kommunen forpligtet til at anbringe barnet udenfor hjemmet uden forældres samtykke, oplyser hun.

LÆS OGSÅ: Lokalråd skal bekæmpe omsorgssvigt i Sydgrønland

Ved anden form for omsorgssvigt eller bekymring ved barnets trivsel arbejder kommunen på at hjælpe forældre og barn, så barnet kan bo hjemme.

Tilbud til forældre gælder

Myndighederne er blevet kritiseret for blandt andet at have for få tilbud til forældre, når børn mistrives. Det er dog ikke korrekt, at forældrene glemmes, når barnet mistrives.

LÆS OGSÅ: Tillie Martinussen: Desværre ikke enestående sag med omsorgssvigt

- Kommunen har et tæt samarbejde med familiehusene, der tilbyder rådgivning, samtaler, vejledning og hjælp til familier. Det skal dog huskes, at det er forældrenes eget ansvar at tage imod hjælpen, understreger socialchefen.

Forvaltningschef i socialforvaltningen i Kommune Kujalleq oplyser, at lokalrådet i Kujalleq skal drøfte tættere samarbejdsmuligheder med politiet, når der tikker underretninger om omsorgssvigt ind.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER