Gå til hovedindhold

Koalitionen trækker Parisaftale-beslutning

Grønlands tiltrædelse til Parisaftalen bliver alligevel ikke behandlet på forårssamlingen.

Siumut og Inuit Ataqatigiit blev i forbindelse med dannelsen af den nye koalition enige om,  at der skal foretages en undersøgelse af konsekvenserne af Grønlands tiltrædelse til Parisaftalen.

Grønlands tilslutning til den verdensomspændende klimaaftale skulle have været behandlet og blåstemplet af politikerne i Inatsisartut på forårssamlingen, men nu er punktet blevet trukket fra dagsordenen.

LÆS OGSÅ: Afviser bekymringer for Paris-aftale

Det oplyser Inatsisartut.

Punktet om tiltrædelse til Parisaftalen blev trukket af forslagsstilleren, som er formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede.

Erik Jensen: Det er et kompromis

I efteråret rejste Múte B. Egede personligt til klimatopmøde i Skotland, hvor han proklamerede, at Grønland ville blive en del af Paris-aftalen. Tiltrædelsen skal dog først godkendes af Inatsisartut, og nu er det altså foreløbig sparket til hjørne.

Siumut-formand Erik Jensen oplyser, at tilbagetrækningen af punktet netop sker som følge af den ny koalitionsaftale.

- Det er et kompromis, vi har indgået, fordi vi har været kritiske overfor processen, hvor Naalakkersuisut har indgået en aftale og først bagefter indhenter mandat i Inatsisartut. Vi vil have klarlagt, hvad aftalen betyder for den enkelte borger og Grønland, inden vi tager punktet op til behandling.

Fortrøstningsfuld i forhold til aftale

Det tidligere Naalakkersuisut har hidtil afvist bekymringer om Parisaftalens konsekvenser for Grønlands økonomiske udvikling. 

Under Inuit Ataqatigiit/Naleraq koalitionen var forslaget om tiltrædelse til Parisaftalen i høring, og i materialet havde Naalakkersuisut lagt vægt på, at man ønsker at bruge en model efter færøsk forbillede. Her vil Grønland selv bestemme hvilke klimamål, man melder ind, og derfor vil aftalen umiddelbart ikke vil have nogle konsekvenser for samfundet, udover det politikerne selv beslutter.

Spørgsmål: Er I ikke trygge ved de udmeldinger om aftalens konsekvenser, der allerede er kommet?

LÆS OGSÅ: Parisaftale i høring: Ønsker færøsk model

- Det er ikke fordi, vi er utrygge, men vi vil ha et ordentlig grundlag med både fordele og ulemper. Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at vi finder en løsning, siger Erik Jensen. 

Netop tilslutningen til Parisaftalen var også årsag til store uenigheder i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret, hvor Siumut meldte sig ud af forhandlingerne om finansloven med henvisning til klimaaftalen.

Parterne har aftalt, at undersøgelsen af Parisaftalens konsekvenser skal være færdig i efteråret.

LÆS OGSÅ: Grønland tiltræder Parisaftalen
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER