Gå til hovedindhold

KNAPK demonstrerer mod Royal Greenland

KNAPK og Royal Greenland kan ikke blive enige om pris og mængde i forhold til indhandling af stenbider. Fiskeriet er endnu ikke startet. Nu skrider fisker- og fangerorganisationen ind og tilspidser konflikten med en demonstration mod sin modpart mandag.

Mandag formiddag klokken 10.00 vil gummistøvler og over-alls marcherer sammen mod Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk og til Selvstyret bagefter.

KNAPK accepterer ikke det kuldsejlede forhandlinger om prisen for stenbiderrogn og arrangerer en demonstration mod sin modpart mandag.

LÆS OGSÅ: Stenbider-fiskeri udskydes - ramt af konflikt

- Som bekendt er forhandlingerne om prisen for stenbiderrogn med Royal Greenland A/S strandet, og situationen er ikke acceptabelt for KNAPK. Det vil kulminere med demonstration mod Royal Greenland, lyder det fra KNAPK i en kortfattet meddelelse.

Demonstrationen starter ved Aqqusinersuaq 31 mandag den 11. april klokken 10.00, hvor demonstranter sammen går mod RG’s hovedkontor, hvorefter turen går videre til Selvstyret.

Parter træder vande

Fiskeriet efter stenbidere skulle være gået i gang 1. april men er udskudt, da forhandlinger om prisen mellem Royal Greenland og KNAPK er gået i stå.

LÆS OGSÅ: Uenighed om stenbiderpris: Fiskeriet er fortsat lukket

Konflikten bunder i, at KNAPK mener Royal Greenland sætter både pris og indhandlingsmængde for lavt. Mens Royal Greenland holder fast i, at pris og mængde afgøres ud fra, hvad selskabet forventer at kunne afsætte på verdensmarkedet.

Sermitsiaq.AG følger naturligvis demonstrationen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER