Gå til hovedindhold

Stenbider-fiskeri udskydes - ramt af konflikt

Fiskeriet efter stenbider begynder ikke i dag på grund af uenighed om prisen på rogn mellem KNAPK og Royal Greenland.

Selvstyret oplyser torsdag aften, at fiskeriet efter stenbider og dens eftertragtede rogn ikke starter som planlagt i dag fredag.

Årsagen er tilsyneladende en konflikt mellem fisker- og fangerorganisationen KNAPK og det selvstyreejede fiskeriselskab Royal Greenland.

Selvstyret skriver i en kortfattet meddelelse, at KNAPK skal meddele Departementet for Fiskeri og Fangst, hvornår fiskeriet efter stenbider skal åbne i de forskellige forvaltningsområder.

Kan ikke fiskes, købes eller sælges

- KNAPK har i dag, den 31. marts 2022, meddelt til Departement at de ikke kan meddele startdatoer på grund af den manglende prisaftale med Royal Greenland, skriver Selvstyret

- Der kan ikke fiskes, sælges eller købes stenbider rogn, før Departementet har meddelt startdatoer, lyder det videre.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger om prisen på stenbiderrogn går i fisk

Striden har været under opsejling et stykke tid. For en uge siden fortalte KNAPK-formand Nikkulaat Jeremiasen således, at forhandlingerne om en aftale om prisen på stenbiderrogn var gået i stå.

Nægter at give sig

Sent torsdag aften har KNAPK-formanden sendt en ny meddelelse ud, om at der stadig mangler en aftale om prisen men også om mængden.

Ifølge KNAPK har Royal Greenland meddelt, hvor mange tons der ønskes indhandlet, men ifølge KNAPK vil det ikke udnytte den tilladte fangstmængde fuldt ud.

- Nok er det alvorligt, at der ikke er indgået prisaftale om stenbiderrogn, og at der ikke kan fastsættes startdato for indhandlingen. Men så længe der ikke eksisterer prisaftale, nægter KNAPK at give sig, hvorfor man afventer udspil fra Royal Greenland A/S, skriver Nikkulaat Jeremiassen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER