Lufthavne

Kalaallit Airports på jagt efter rådgivere

Rådgivende ingeniørfirmaer i Norden er allerede blevet inviteret til at udtrykke deres interesse for projektering af landingsbanerne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq

Rådgivende ingeniørfirmaer i Norden er allerede blevet inviteret til at udtrykke deres interesse for projektering af landingsbanerne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq

Kalaallit Airports holdt fornylig deres første bestyrelsesmøde med ny formand Johannus Egholm Hansen for bordenden.

Lige nu er selskabet i gang med at invitere rådgivende ingeniørfirmaer til at vise interesse for projekterne. Næste skridt er en egentlig prækvalifikation, så man kan komme i gang med de næste faser; projektering, finansiering og byggeri, fortæller formanden.

- Vi skal have valgt en projekterende totalrådgiver. Vi er lige nu i en prækvalifikationsfase, hvor vi har inviteret en række rådgivende ingeniørfirmaer til at udtrykke deres interesse for at byde på opgaverne, siger Johannus Egholm Hansen.

Læs: Tidsplan lagt for lufthavne

Udarbejdelse af hovedprojektet
Kalaallit Airports forventer vi at have fået tilsagn fra 3-4 virksomheder i slutningen af april, der får til opgave at komme med et helt konkret forslag til de tre landingsbaner.

- Af hensyn til arbejdsbelastningen og resurserne i de rådgivende ingeniørfirmaer, så skal de levere med to måneders mellemrum på de tre projektforslag, så de sidste forslag er afleveret i begyndelsen af 2018. Først når alle projektforslagene foreligger, vælger vi ét af de rådgivende ingeniørfirmaer, som vi går videre med. De får til opgave af udarbejde hovedprojektet, der skal danne grundlag for udbud af selve anlægsarbejderne, fortæller Johannus Egholm Hansen.

Læs: Investorer venter på Kalaallit Airports

Læs hele historien i avisen Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne i dag. Du har også mulighed for at købe avisen her:

Powered by Labrador CMS