Lufthavne

Tidsplan lagt for lufthavne

Bestyrelsen Kalaallit Airports har lagt en ambitiøs tidsplan for de tre lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. Der skal fortsat skaffes finansiering til de tre projekter.

Bestyrelsen i Kalaallit Airports arbejder på hurtigt at få projektforslagene til de tre lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq på plads.

I løbet af marts og april 2017 af skal de anlægsprogrammer, som skal danne grundlag for udbuddet af projekteringen af lufthavnene gøres færdig ligesom, der skal udarbejdes et egentligt projektforslag.

En af de væsentlige opgaver bliver fortsat, at skaffe finansieringen til lufthavnsprojekter. Til det formål skal en forretnings- og finansieringsplan gøres færdig, som kan præsenteres for mulige investorer.

- Bestyrelsen er bevidst om, at der er tale om en ambitiøs tidsplan for udførelsen af tre meget store lufthavnsprojekter, men føler sig på baggrund af den hidtidige fremdrift i det projektforberedende arbejde, og den opbakning bestyrelsen har fra Naalakkersuisut, komfortabel ved den lagte tidsplan, skriver bestyrelsesformand Johannus Egholm Hansen i en pressemeddelelse.

Borgerne i Qaqortoq kan forvente, at deres lufthavn er forlænget til 1.500 meter og klar i 2020. I Ilulissat og Nuuk skal landingsbanerne have en længde på 2.200 meter og forventes derfor først færdig om fire år.

For at projektet kan blive færdig til tiden, er det betinget af, at de nødvendige myndighedsgodkendelser foreligger inden for den forudsatte tidsplan, fastslår Kalaallit Airports.

Powered by Labrador CMS