KAIR: Pengekassen er ikke tom

Direktør Jens Lauridsen fra Kalaallit Airports uddyber, hvorfor selskabet er i gang med at afsøge lånemarkedet for 900 millioner kroner.

Læs også: KAIR vil optage ekstralån på 900 mio. kr.

Som lufthavnsprojekterne skrider frem, er ledelsen i Kalaallit Airports International blevet klogere på, hvad den endelige regning vil lande på.

Oprindeligt skulle Nuuk og Ilulissat lufthavnene koste 3,0 milliarder kroner, men regningen kan løbe op i 3,9 milliarder kroner, hvis den ekstra lånemulighed på 900 millioner kroner bliver brugt fuldt ud.

Ingen akut pengenød

- Når vi er gået i gang med at afsøge muligheden for at optage et lån på 900 millioner kroner, er der tale om rettidig omhu. Vi står ikke i akut pengenød. Og så er det langt fra sikkert, at vi får behov for at bruge alle pengene, oplyser Jens Lauridsen.

Han slår fast, at man ikke per automatik kan udlede, at ekstraregningen skal betales af flypassagerne i form af øgede lufthavnsafgifter, der bliver væltet over på flybilletterne.

- De to lufthavne vil have en god rentabilitet, uanset at vi nu skal optage et ekstra lån. I stedet for at lade kunderne betale for ekstraregningen kan modellen jo også være, at overskuddet i stedet bliver mindre. Det vil en kommende forretningsplan gøre os klogere på, siger direktøren.

Forhandlinger med Munch Gruppen

Han understreger, at det vil være forkert at sige, at de 900 millioner kroner i lån alene skal dække en ekstraregning til entreprenørselskabet Munck Gruppen, som er i gang med at anlægge landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat.

Bestyrelsesformanden Kjeld Zacho Jørgensen oplyste i januar til Sermitsiaq.AG, at man havde valgt at trække en streg i sandet og gå i forhandlinger med Munch Gruppen om, hvad de skal have i ekstrabetaling på grund af uforudsete udgifter. En forhandling som bestyrelsesformanden vurderede ville tage måneder.

Læs også: Ny forretningsplan på vej i lufthavnsselskab

- Da man i sin tid lavede det økonomiske estimat for, hvad de to lufthavne ville koste at bygge og idriftsætte, var der tale om grove estimater. Nu er vi langt længere fremme i processen og langt længere nede i detaljen, og her må vi konstatere, at blandt andet myndighedskrav gør projektet dyrere, oplyser direktøren.

Eksempel

Som eksempel på fordyrende elementer nævner han, at kravene til security i lufthavnene er blevet skærpet, hvilket er med til at øge regningen.

De to ejere, Selvstyret og den danske stat, har accepteret, at lufthavnsselskabet nu afsøger lånemarkedet. Der er således ikke tale om, at pengene skal hentes i Landskassen.

Læs også: Anlægsudvalg er bekymret over merudgifter til lufthavne