Gå til hovedindhold

Juridisk faderløse sætter beløb på erstatningskrav

Hvis regeringen imødekommer krav om erstatning fra de juridisk faderløse, kan det åbne for flere sager.

En gruppe af juridisk faderløse kræver hver 125.000 kroner i erstatning fra den danske stat.

Det oplyser gruppens advokat Mads Pramming, der også var advokat for de såkaldte eksperimentbørn, til KNR.

Det drejer sig om i alt 27 juridisk faderløse. At være juridisk faderløs vil sige, at man er født i Grønland og ikke har haft ret til at få fastslået, hvem er ens far.

Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor danske mænd for 50 års tid siden har efterladt børn i Grønland, uden at faderskabet blev anerkendt.

- Oplagt krænkelse

Ifølge lovgivningen havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn.

- Der har været en helt oplagt krænkelse af barnets ret til familieliv, når man juridisk har været forhindret i at finde ud af, hvem ens far var.

LÆS OGSÅ: Juridisk faderløse sagsøger staten

- Der er ingen tvivl om, at det har haft stor menneskelig betydning for de berørte, og det har gjort deres opvækst sværere. Det er den krænkelse, vi kræver godtgørelse for, siger advokat Mads Pramming til KNR.

Reglerne gjaldt kun for grønlændere. Dermed har man med den gamle lovgivning diskrimineret grønlændere i forhold til danskere, argumenterer advokaten.

Klar til at stævne staten

Og den danske stat kan råde bod på det ved at betale en godtgørelse. Han håber, at den danske regering vil gå i dialog om kravet. 

Hvis kravet bliver afvist, er gruppen klar til at stævne staten, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Múte B. Egede håber at udredning vil læge nogle af tidens sår

Og hvis det går igennem, vil det åbne for, at andre juridisk faderløse i Grønland også kan kræve erstatning fra Danmark.

Der var knap 5000 juridisk faderløse i Grønland i 2016, viser en rapport fra samme år.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER