Jeremiassen: Eksisterende økonomisk hjælp rækker ikke

Økonomisk støtte til erhvervsdrivende fiskere og fangere er overhovedet ikke nok i denne situation. Midler i forbindelse med katastrofer bør anvendes nu, mener formand for KNAPK.

- Naalakkersuisut skal gøre langt mere end de allerede eksisterende hjælp, så fiskere og fangere kan have et bedre livsvilkår, mener KNAPK's formand, Nikkulaat Jeremiassen.

Departementet for sociale anliggender, har i en skrivelse forklaret muligheden for, hvordan fiskere og fangere kan søge om økonomisk hjælp i kommunerne, hvis de ikke har indtægt nu.

Men det er langt fra nok, mener formanden for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen der fastholder sin kritik af Naalakkersuisuts ”modvilje til at støtte fiskere og fangere”.

- Departementet for sociale anliggender har i en skrivelse forklaret, at nødstedte fiskere og fangere allerede kan søge om økonomisk hjælp. Er dette ikke nok?

- Økonomisk hjælp til nødstedte fiskere og fangere er langt fra nok i denne situation. Når fiskere og fangere ikke har haft indtægt i en længere periode, så kan situationen betegnes som en katastrofe, og derfor må man som minimum bruge midler, der skal bruges ved katastrofer, forklarer formanden for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen.

Naalakkersiusoq for fiskeri og fangst, Karl Tobiassen (S), har overfor Sermitsiaq.AG forklaret, at Naalakkersuisut har flere tiltag indenfor erhvervene der gør, at fiskeriet og fangsten i Grønland får bedre vilkår. Nikkulaat Jeremiassen roser Naalakkersuisut for de mange tiltag som de seneste dage er blevet offentliggjort, og mener at det er en god sikring af det fremtidige fiskeri og fangst.

- Men vores kritik går ud på, at fiskere og fangere har behov for økonomisk hjælp her og nu. Vi snakker om i dag og i morgen, og hvordan vores medlemmer kan overleve disse dage. Derfor fastholder vi vores kritik, siger Nikkulaat Jeremiassen.

Naalakkersuisoq må henvende sig

Al skriftligt materiale er sendt til det relevante departement med forklaring fra KNAPK, men uden svar fra Naalakkersuisut, påpeger formanden.

- Fiskeri og fangst er et af det erhverv, der holder landet kørende. Naalakkersuisut bør som den mindste vise respekt, og reagere på den umulige situation som fiskere og fangere står i nu. Vi har tidligere sendt alt materiale til dem, hvis de har spørgsmål må de tage kontakt til os, siger Nikkulaat Jeremiassen.

Powered by Labrador CMS