Gå til hovedindhold

Jarlov grillet af borgere i Nuuk over forslag om stærkere Rigsfællesskab

Rasmus Jarlov (K) holdt debatmøde i en fyldt Venskabssal i Katuaq i Nuuk. Men lige så mange fremmødte, der var, lige så mange kritiske spørgsmål meldte sig, og det kom ikke bag på den danske politiker.

Salen er varm. Kritiske spørgsmål fyger mod Rasmus Jarlov (K), som står foran de fremmødte, mens partiets mørkegrønne farve lyser op på en PowerPoint i baggrunden.

Klokken 16.30 ved mødets begyndelse er salen propfyldt. Rasmus Jarlov pæsenterer en række forslag, som skal være med til at styrke Rigsfællelsskabet og bevare det i al fremtid.

Efter at have præsenteret udspillet bekender de tre fremmødte inatsisartutmedlemmer kulør over for forslaget.

Anna Wangenheim (D) lægger ud med at rose De Konservative for at tage initiativ til dialogen og for at række ud til borgerne, men hun ærgrer sig til gengæld over, at der ikke er en tolk til stede.

Hun køber ikke ønsket om at bevare Rigsfællesskabet i al fremtid, men hun er ikke afvisende for dele af forslagene. Det drejer sig konkret om den frivillige værnepligt og forslaget om, at Grønland skal repræsenteres i Det Udenrigspolitiske Nævn. Hun kan også se det positive i, at Danmarks Radio skal fokusere mere på Grønland, da det – ifølge hende – vil være med til at bryde fordomme om Grønland.

Hvad med free association?

Nikolaj Rosing (A) er modsat Anna Wangenheim positivt indstillet over for et ministerium. Han er heller ikke bekymret for De Konservatives ønske om at bevare Rigsfællesskabet i al fremtid. Det skal ses i lyset af folkeafstemningen, der før eller siden vil blive afholdt – og det bliver der ikke ændret ved, påpeger han.

For Pele Broberg (N) er der kun en vej. Selvstændighed og løsrivelse fra Rigsfællesskabet. Grønland skal have 100 procent selvbestemmelse, men det udelukker ikke et fortsat samarbejde, forklarer han. 

Pele Broberg nævner, som han har gjort før, ideen om en såkaldt free association-aftale, hvor der fortsat kan være rum til økonomisk støtte og samarbejde om for eksempel retsområdet og forsvar, mens højhedsretten er hentet hjem til Grønland, som han formulerer det. 

LÆS OGSÅ: Naleraq vil sætte stopper for Kuannersuit

Her slår Rasmus Jarlov dog fast, at det står Grønland frit for, hvorvidt man ønsker at deltage i Rigsfællesskabet eller ej, men at bloktilskuddet ophører, såfremt Grønland fravælger det.

Han mener også, at befolkningen skal overveje, hvad alternativet til Rigsfællesskabet vil være for Grønland. 

LÆS OGSÅ: Løkke: Bloktilskuddet fjernes hvis forfatning bliver vedtaget

Efter at politkkerne har givet deres besyv med, får de fremmødte borgere lov til at følge op med spørgsmål – og det går ikke stille for sig.

Men Rasmus Jarlov har allerede inden mødets start erkendt over for Sermitsiaq.AG, at han har fået en del reaktioner på forslaget før dagens debat.

- Reaktionerne er helt overvejende negative, men det kommer heller ikke bag på mig. Vi har ikke forsøgt at vinde en popularitetskonkurrence i Grønland, siger han tørt og smiler:

- Vi mener, at Danmark også skal have lov til at sige, hvad vi vil, i stedet for at det altid kun er Grønland, der siger, hvad de vil.

Frem og tilbage

Der er masser af hænder. Spørgsmålene drejer sig om alt lige fra diskrimination af grønlændere i Danmark til juridisk faderløse i Grønland. Men særligt to spørgsmål får Rasmus Jarlov på glatis.

Verner Hammeken, direktør for RAL, får ordet. Han vil have Rasmus Jarlov til at uddybe, hvad det er ved Grønland, Jarlov så godt kan lide. Alene spørgsmålet sender klapsalver gennem salen.

- Tænk, at man skal definere det, siger Jarlov.

Han nævner blandt andet den fantastiske natur, respekten for den grønlandske kultur og de historiske bånd mellem Grønland og Danmark. Han når knap at tale færdig, inden direktøren følger op med et uddybende spørgsmål.

- Hvad er det realpolitiske svar?

Rasmus Jarlov holder en kort pause. Han tænker, men svarer så, at det har han allerede sagt.

- Det er jo ikke et realpolitisk svar…

- Så sig, hvad jeg skal svare?

- Du kan altså godt lide Grønland, fordi det er et smukt land?

- Ja blandt andet, konstaterer Jarlov.

- Nå, men så kan vi jo lige så godt tage hjem, svarer direktøren fra RAL.

Luften er tæt i Venskabssalen. Hammeken bliver siddende, men nye kritiske spørgsmål melder sig. 

På ingen måde ligeværdigt forslag

Kiista Fencker (N), der sidder blandt tilhørende, stiller sig kritisk over for Rasmus Jarlovs udsagn om ligeværd mellem Danmark og Grønland. Hun undrer sig over begrebet, da der ingen steder i udspillet står, at danskere skal lære kulturen og det grønlandske sprog, som befolkningen i Grønland omvendt gør. 

Det anerkender han. Men han forsvarer sig med, at det ville kræve en urealistisk stor indsats for danskere at lære grønlansk.

- Jeg forstår spørgsmålet, men det er svært at lære grønlandsk.

Udtalelsen skruer op for blusset.

En kvinde på bagerste række råber, at det også er svært at lære dansk.

- Jeg forstår pointen, men jeg mener ikke, det er realistisk. Desværre.

Et andet spørgsmål, der får salen til at koge, er, da Qarsoq Høegh-Dam konfronterer Rasmus Jarlov med en gammel udtalelse om, at Grønland aldrig har været en koloni.

Det ender i en diskussion om definitionen af ordet koloni, fremfor det ønskede svar på, om De Konservative mener, at Grønland har været en koloni eller ej.

Sermitsiaq.AG vil forsøge at få uddybet svar fra Rasmus Jarlov.

Blevet klogere

Debatmødet er gået over tid.

Rasmus Jarlov skal til at runde af, men han føler det nødvendigt at nævne spiralkampganen, som også har været et stort emne i Danmark.

- Jeg vil bare sige, at jeg er lige så vred som alle andre. Det er fuldstændig sindssygt, og jeg håber, at vi kommer til bunds i det.

Men så nemt slipper han ikke.

En kvinde fanger ham på målstregen og konfronterer ham med en gammel udtalelse fra Folketinget, hvor Rasmus Jarlov – ifølge kvinden – skulle have negligeret problemet.

- Det er dårlig stil, siger hun.

Rasmus Jarlov anerkender kvindens kritik, men argumenterer for, at debatten på daværende tidspunkt var meget ny. Og at han med tiden er blevet klogere på sagen.  

- Jeg vil runde af med at sige en stor tak til dem, der kom.

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER