Forfatning
Løkke: Bloktilskuddet fjernes hvis forfatning bliver vedtaget
Godkender befolkningen en forfatning, der skal gælde efter selvstændigheden, bliver bloktilkudet fjernet over fire år, også selv om Grønland ikke er klar til at stå på egne ben, siger Lars Løkke Rasmussen
Grønlands befolkning kan ikke konsekvensløst vedtage en forfatning, der først skal gælde efter selvstændigheden.
For vedtages sådan en demokratisk, vil Danmark regne det for en de-facto udmeldelse af Rigsfællesskabet, og omgående indlede de udmeldelsesforhandlinger som er stipuleret i selvstyreloven, og som skal afgøre for eksempel nationalitetsspørgsmål og afvikling af bloktilskudet.
Det skriver AG.
Det gælder også selv om det fra grønlandsk side først er meningen at forfatningen skal gælde på ukendt tidspunkt ude i fremtiden, hvor Grønland er økonomiske selvbærende nok til at blive selvstændigt.
Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget om forfatningsarbejdet.
- Jeg siger ikke det her fordi jeg har en ambition om at foregribe nogen konklusioner (...), men jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor statens tilskud eller opgaveløsning fortsætter i en længere periode efter Grønlands selvstændighed, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Du kan læse, hvorfor statsministeren når frem til denne konklusion i det nye AG: