Hjemtagelse er en fordel for færøske erhvervsdrivende

Det er en fordel at selv kunne lave lovgivningen, som færøske selskaber skal arbejde efter. Det siger juridisk rådgiver, Sørin Pram Sørensen, om hjemtagelsen af selskabs- og regnskabsområdet.

Offentliggjort

Naalakkersuisut forbereder sig at hjemtage selskabs-, regnskabs- og revisionsområdet fra Danmark.

Færøerne har for flere år siden overtaget disse områder. Revisionsområdet blev overtaget i 1998, og selskabs- og regnskabsområdet blev overtaget i 2008.

- Loven henvender sig først og fremmest til advokater og revisorer, og vækker ikke stor interesse til dagligt blandt folk og politikere. Men med overtagelsen fik færøske myndigheder bedre mulighed for at tilpasse loven og det administrative til færøske forhold, siger Sørin Pram Sørensen, der er juridisk rådgiver i det færøske erhvervsministerium.

Fordel med egen tilpasning

Området, som blev overtaget, omfatter Aktieselskabsloven, Anpartsselskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og Årsregnskabsloven.

Siden området blev færøsk har man lavet en ny lov for aktieselskaber og anpartsselskaber, som bygger på den danske selskabslov.

Selskabsloven er rammeloven, som siger hvordan et selskab skal drives. Samtidig er det også en registreringslov, hvor alle oplysninger om ejereforholdene skal være offentlig tilgængelige. Loven omfatter alt fra børsnoterede selskaber til små erhvervsdrivende.

Banker er dog undtaget. De bliver reguleret i lov om finansiel virksomhed, og den har Færøerne ikke overtaget.

- En af fordelene ved at have overtaget området er, at det er nemmere at bestemme, hvordan loven skal se ud. Hvis det var en kongelig anordning, så kunne man på Færøerne ikke lave store ændringer, siger Sørin Pram Sørensen.

Sørin Pram Sørensen nævner et eksempel, hvor man på Færøerne har besluttet sig at være mere restriktiv end Danmark.

- Det er i forbindelse med kravet om, hvor grænsen går, hvornår et regnskab skal revideres. Her på Færøerne er man mere restriktiv end i Danmark, siger Sørin Pram Sørensen.

Halser efter EU-revisioner

Området, som blev overtaget i 2008, bliver administreret af registreringsmyndigheden "Skráseting Føroya". Regnskabs- og selskabsområdet bygger på EU-direktiver. Det var noget, som politikerne ønskede sig, fordi så ville lovgivningen ligne lovgivningen i nabolandene.

- Det gør det blandt andet lettere for udenlandske virksomheder at lave investeringer på Færøerne, og for færøske virksomheder at operere i vores nabolande, siger Sørin Pram Sørensen.

Men stiller også store krav, fordi EU-direktiverne ændres hele tiden.

- Vi har ikke pligt til at leve op til dem, men vi har lavet opdateringer. Men vi er ikke ajour, og udfordringen er at afsætte nok ressourcer til at vedligeholde lovgivningen, siger Sørin Pram Sørensen.

Fem folk arbejder hos Skráseting Føroya. To jurister, en økonom og to kontormedarbejde. Udgifterne koster omkring fem millioner om året.

Powered by Labrador CMS