Gå til hovedindhold

GE om hjemtagelse: Hold ved det der fungerer

Grønlands Erhverv opfordrer naalakkersuisut til at holde fast i CVR-numre og den velfungerende struktur der eksisterer under Selskabs-, Regnskabs- og Revisionsområdet, når området hjemtages.

Pele Broberg kunne den 24. november melde ud at et enigt naalakkersuisut har besluttet at sætte processen i gang med hjemtagelse af Selskabs-, Regnskabs- og Revisionsområdet.

Grønlands Erhvervs medlemmer er blandt dem det kommer til at påvirke, men organisationen har ikke været involveret i overvejelserne om hjemtagelsen endnu, fortæller direktør Christian Keldsen til Sermitsiaq.AG

- Det er ikke noget vi har haft i høring, men vi har efter udmeldingen i medierne opsøgt informationer, og kan forstå at det forberedende arbejde først skal til at starte nu.

LÆS OGSÅ: Grønland skal hjemtage et område fra Danmark

Og selve hjemtagelsen undrer ikke direktøren.

- Generelt er det jo naturligt, at Grønland går i gang med hjemtagelsen af sagsområder, for det ligger dels i Selvstyreprocessen og dels i udmeldingerne i koalitionsaftalen.

Et billigt område

Grønland har ikke siden 2009 hjemtaget et område, men i koalitionsaftalen er der blandt andet skrevet ind, at der skal kigges på muligheden for at hjemtage fødevareområdet. Det er blevet estimeret til at koste omkring 35 millioner kroner årligt. 

- Vi er af den holdning, at hjemtagelser skal være godt forberedte, og at omkostninger hertil (både hjemtagelse og drift) skal være tilvejebragt og identificeret. Da der ikke længere følger penge med fra Danmark ved en hjemtagelse, skal vi sikre os at vi ikke sætter vores økonomi over styr.

Pele Broberg kan ikke give et nøjagtigt svar på hvor store udgifter der er forbundet med hjemtagelsen, da det beror på en beslutning i Inatsisartut, når tiden kommer. Men han understreger, at det er et billigt området at hjemtage og estimerer, at det vil være under en million kroner årligt.

Vil ikke miste CVR-numre 

Ud over prisen, så skal hjemtagelsen heller ikke gøre det sværere at drive forretning her i landet, understreger Christian Keldsen.

- Det er vigtigt, at vi som land, borgere og erhvervsliv ikke stilles ringere efter en hjemtagelse af et sagsområde, og at man derfor foretager en grundig analyse, så vi sikrer, at vi er klar og ikke giver køb på noget, der skaber værdi og som fungerer.

GE har analyseret området og rådført sig med blandt andre Færøerne, der overtog området i 2008.

Ud fra de oplysninger GE har på nuværende tidspunkt er der fire punkter som optager dem, og som organisationen håber vil blive taget med ind i arbejdet omkring hjemtagelsen:

  1. Konformitet med internationale standarder for at lette adgang til bl.a. lånoptagning. Det er svært at stå udenfor, og det er vigtigt at vi lægger os op ad de kendte standarder, der i mange sammenhænge er krav fra omverdenen. Vi skal dels have lovgivning og administration, der understøtter dette, men også kompetencer og ressourcer til at opretholde standarderne.
  2. Opretholde den høje grad af digitalisering, som Danmark er forløber for. Danmark er langt fremme på digitale løsninger og det nyder vi godt af – det vil vi helst ikke give køb på.
  3. Forblive i CVR. Grønland havde GER før i tiden, men løsningen med CVR er langt bedre. Det vil vi helst ikke give køb på. 
  4. Ingen diskrimination baseret på nationalitet, sprog eller lignende, der kan medvirke til at så tvivl om sikkerheden for investeringer i Grønland.
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER