Håndboldkvinderne tabte mod stærke Cuba

Ved VM-kvalifikationsturneringen i håndbold tabte de grønlandske kvindelandshold mod Cuba med otte mål

Det grønlandske landshold spillede sin anden kamp ved VM-kvalifikationsturneringen, da holdet tabte 17-25 til Cuba.

Mesterskaberne spilles i Mexico i disse dage, hvor vinderen i turneringen kvalificerer sig til verdensmesterskaberne, der skal spilles i Japan senere på året.

Det grønlandske hold i startede godt i kampen, hvor holdet var bagud med blot et mål, 11-12.

Men det fysisk stærke cubanske hold trak fra i anden halvleg, hvor det grønlandske landshold formåede aldrig rigtig at komme tilbage i kampen.

Med nederlaget til Cuba ligger Grønland som nummer tre i gruppen. Holdet skal vinde stort mod Canada torsdag, og håbe på, at USA taber stort til Cuba, hvis holdet skal have mulighed for at kvalificerer sig til semifinalerne. Det er en kendsgerning efter USA vandt med hele 21 mål mod Canada, 42-21.

Det grønlanske kvindelandshold spiller deres sidste gruppekamp i dag, torsdag, mod Canada, hvor kampen fløjtes i gang klokken 17.00 grønlandsk tid.

Powered by Labrador CMS