Skal Grønland sige undskyld?

Flere af de nulevende eksperimentbørn har udtryk ønske om, at Grønland siger undskyld for sin andel af sagen.

Múte B. Egede undskyldte ved et arrangement i Danmark, at Grønland ikke tidligere har kunnet få Danmark til at erkende, at en undskyldning var på sin plads i sagen om eksperimentet.

I sidste uge fik de seks nulevende eksperimentbørn en undskyldning fra den danske stat overbragt af statsminister Mette Frederiksen personligt.

Flere af de nu aldrende deltagere i eksperimentet har udtalt, at de også gerne ser en undskyldning fra grønlandsk side.

Men hvor stor en rolle spillede grønlandske beslutningstagere i eksperimentet, og kan man overhovedet tale om et grønlandsk ansvar i sagen. Sermitsiaq.AG har kigget nærmere i den historiske udredning om eksperimentet i søgen efter svar.

I udredningen kan man læse, at de Forenede Landsråd i Grønland godkendte eksperimentet i sommeren 1950 med stemmerne 19 for og 4 imod.

Landsråd godkendte - men var kun rådgivende

Landsrådet tog positivt imod forslaget, der kom fra Red Barnet. Konkret gik forslaget ud på, at man i løbet af foråret 1951 ville sende indtil 20 ”forældreløse børn til Danmark”.

Børnene skulle være i Danmark i cirka et år, hvor håbet var, at de kunne få gode dansk-kundskaber.

Et medlem af rådet udtalte under debatten, at man ”var i Grønland mere og mere indstillet på, at børnene skulle lære dansk, og når der nu fremkom en mulighed for børnene til at komme ud og lære noget, burde landsrådet støtte det uden tøven,” står der i udredningen.

Men selvom landsrådet godkendte eksperimentet, så understreges det også i udredningen, at landsrådene kun havde en rådgivende funktion i sagen, og at den endelige beslutning blev truffet i Grønlandsdepartementet i Danmark.

Formand: Grønland har medansvar for sen undskyldning

Departementet stod også for at få den endelige plan på plads sammen med Red Barnet.

Og overordnet slås det også fast i udredningen, at Grønland i 1951 var underlagt et kolonistyre fra Danmark.

- De politiske og administrative organer i Grønland kunne foreslå ændringer og nye tiltag, men de endelige beslutninger blev taget i centraladministrationen i København, står der om det daværende styre.

I forbindelse med statsministerens undskyldning strakte formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), sig til at sige undskyld for, at Naalakkersuisut gennem tiden ikke har presset hårdere på overfor den danske regering:

Nyt arrangement tirsdag

- Vi fra Grønland har stadigvæk et medansvar for, at undskyldningen først sker nu. Fordi vi har et medansvar vil jeg give en uforbeholden undskyldning for, at vi tidligere ikke har kunnet få Den Danske Stat til, at erkende, sagde Múte B. Egede ved arrangementet, som fandt sted på Nationalmuseet i København.

I denne uge besøger statsministeren Grønland, og tirsdag holdes der et arrangement i Katuaq, der skal markere den danske undskyldning.

Sermitsiaq.AG har forsøgt at få et svar fra Múte B. Egede, om hvorvidt han vil undskylde på Grønlands vegne, men det er endnu ikke lykkedes.

Powered by Labrador CMS