Grønlændere kan være i høj risiko for radon - og det er ikke uden konsekvenser
Klimaforandringer påvirker optøning af permafrost. Men hvad betyder det for radonkoncentrationer og menneskers sundhed i Grønland og i Arktis? Det vil forskere finde svar på.
Vinteren er lang og kold i Arktis.
Det er helt naturligt, at langt de fleste tilbringer det meste af dagene indendørs. Men selvom det er lunt og hyggeligt, kan indeklimaet være til fare for helbredet, såfremt man befinder sig i et område med store mængder radon, og hvor huset ikke er helt tæt mod jorden.
Sådan lyder det i en forskningsartikel om radon i Grønland og strålingsrisiko for befolkningen, som er udarbejdet af Aarhus Universitet og Asiaq.
Konsekvenser for helbredet
Fra undergrunden kan radon sive ind i bygninger og blive en del af indeklimaet.
Det er særligt slemt om vinteren, for når luften er kold, og boliger opvarmes, så tvinger undertrykket radongas ind i bygningen, medmindre den er helt tæt mod jorden nedenunder.
Indånding af radon i store mængder er livsfarligt og sammen med tobaksrygning den hyppigste årsag til lungekræft. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har desuden vist, at der er øget risiko for akut lymfatisk leukæmi blandt børn med meget radon i boligen.
Der findes begrænsede radondata fra Grønland og fra Arktis. Men nu har Aarhus Universitet - på baggrund af tal fra Asiaq’s radonmålinger fra 2003 til 2004 - vurderet 257 parcel- og dobbelthuse i Nuuk, Narsaq og Qaqortoq.
Højeste koncentrationer i Narsaq
Tallene har en del år på bagen, men der findes ingen andre tal at forholde sig til i Grønland, forklarer Violeta Hansen, seniorrådgiver og ekspert i strålingsbeskyttelse ved Aarhus Universitet, som blandt andre forskere står bag artiklen.
Her fandt man de højeste koncentrationer af radon i Narsaq efterfulgt af Qaqortoq og Nuuk. I Narsaq konkluderede man, at 74,6 procent af boligerne indeholdt mere radon end Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalede grænseværdi på 100 Bp per kubikmeter.
I Qaqortoq drejede det sig om 19,4 procent og i Nuuk om 0,8 procent.
Altså er strålingen i Narsaq, Sydgrønland, højere end i de nordiske lande som Danmark, Norge, Sverige, Island og flere EU- og ikke-EU-lande.
Resultaterne fra Grønland viser en positiv sammenhæng mellem byggeåret for et parcelhus og et dobbelthus og indendørs radonkoncentration.
Der findes velafprøvede, holdbare og effektive foranstaltninger til at forhindre radon i nye bygninger og til at reducere radon i eksisterende bygninger. Det er - ifølge Violeta Hansen - muligt at installere en mekanisk ventilation og indsætte en radonmembran over hele bygningens grundareal.
Optøning af permafrost
Forskere fra Aarhus Universitet vil kigge nærmere på, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for koncentrationen af radon i grønlandske bygninger.
- Permafrost, som huse i Vestgrønland er bygget på, fungerer som beskyttelse mod radon. Vi er interesseret i at vide, hvad det kommer til at betyde for menneskers sundhed, når permafrosten tør som følge af klimaforandringer, siger Violeta Hansen.
I samarbejde med alle lande fra den arktiske og subarktiske region, EU-lande og Australien er Aarhus Universitet i gang med at udarbejde en EU-ansøgning om indeklima, herunder radon, skimmel, fugt, støv.
- Vi vil gerne involvere den grønlandske befolkning i dette projekt. Vi kan tilbyde hjælp til folk med gratis målinger, tiltag til at reducere indendørs radon og undervisning. Vi håber, at kunne skabe arbejdspladser i fremtiden inden for indeklima i Grønland, siger Violeta Hansen.
Fra 5.- 9. september kommer forskerne til Grønland for at holde en række møder i Nuuk og Narsaq. Her vil de blandt andet mødes med borgere i kommunen i Sydgrønland, folkeskolen i Narsaq, Inuli-skolen, Grønlands Erhverv, lokale boligforeninger, forskere m.fl.