Gå til hovedindhold

Greenland Ruby har fået ny direktør

Greenland Ruby har fundet en efterfølger til deres tidligere direktør Magnus Kibsgaard, der har valgt at gøre karriere i en anden branche. Det oplyser Greenland Ruby til Sermitsiaq.AG

Greenland Rubys nye direktør er fundet i Norge. Valget er faldet på Arnt-Eirik Rørnes, som er uddannet geolog fra Universitetet i Tromsø og har erfaring fra olienindustrien.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen er dyr for rubinselskab

Det seneste halve år har han bistået Greenland Rubys moderselskab LNS med vurdering af nye mineprojekter.

Hans første opgave bliver at udarbejde en strategi for at øge salget, lave analyse af historisk minedata og arbejde med yderligere driftsstrategi, oplyser Greenland Ruby i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for at have Arnt-Eirik med på holdet. Vi vil få stor glæde af hans internationale erfaring og brede ekspertise i forhold til videreudvikling af Greenland Ruby, udtaler administrerende direktør i LNS og formand for Grønland Ruby, Frode Nilsen.

Skal være økonomisk ansvarligt

Arnt-Eirik Rørnes vil til at begynde med have fokus på at gøre Greenland Ruby til et økonomisk forsvarligt projekt.

- Greenland Ruby er en spændende virksomhed, der involverer mange forretningsområder på forskellige lokationer alle sammen over hele verden. LNS-gruppen har altid fascineret mig og deres vilje til at tænke utraditionelt og turde satse kommer tydeligt igennem i et pionerprojekt som dette.  

LÆS OGSÅ: Mineselskab skylder over en million kroner: - De lokale må væbne sig med tålmodighed

Den nye direktør er allerede godt i gang med opgaverne.

- Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med vores folk i Grønland og andre steder, siger Arnt-Eirik Rørnes.

LÆS OGSÅ: Mineselskab har brudt løfte om penge til kulturfond

Det er Peter Madsen der er administrerende direktør for den grønlandske del af virksomheden. Sermitsiaq.AG har i en række artikler afdækket hvordan Greenland Ruby ikke har levet op til sin IBA (samarbejdsaftale med kommune i forbindelse med mindedriften), hvor selskabet har forpligtet sig til årligt at betale 250.000 kroner til en kulturel og social fond til gavn for indbyggerne, hvilket altså ikke er sket. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER