Forsvundne billeder fundet på museet

Efter en uges eftersøgning af Jim Lyngvilds billeder der er blevet transportret fra Ilulissat til Nuuk, blev billederne fundet søndag. På Nuuk Lokalmuseum, hvor de skal udstilles frem til september.

s kontroversielle udstilling med design i sælskind åbner på Nuuk Lokalmuseum den 19. juni. Jim Lyngvild

Søndag gik der mere eller mindre panik i Jim Lyngvild, da hans billeder til den kontroversielle udstilling var ”forsvundet” under deres rejse fra Ilulissat til Nuuk. Det fremgik af et oplag på Facebook.

Udstillingen i Nuuk åbner efter planen på lokalmuseet i Nuuk den 19. juni. Og nu ser det ud til at alt er i den skønneste orden. Det var ikke RAL eller Blue Water, der havde mistet den dyrebare last undervejs.

Billederne var taget af deres rammer under transporten og pakket hver for sig, men hele sidste uge gik med at lede efter pakkerne med billederne som efter sigende var forsvundet.

Havde ledt over alt

Søndag dukkede de så på forunderlig vis op på lokalmuseet.

- Billederne er fundet! Nogle har stillet dem ned på Lokal-museet. Men de var der ikke i fredags hvor alle kiggede den lille bunke igennem. Men her til eftermiddag lå de i en plastik-kasse ved siden af det andet sendt fra Ilulissat! Mystisk men Skønt, skriver Jim Lyngvild i et debatspor om billedernes forsvinden.

Museumsleder på Nuuk lokalmuseum, Vinni Birkedal, er glad, da Sermitsiaq.AG fanger hende mandag morgen.

- Det er dejligt, at vi har fundet billederne, så vi kan være klar til åbningen på søndag, siger hun.

Det har været en smule dramatisk undervejs, da billederne ikke kunne tilvejebringes og tiden for åbningen af udstillingen nærmede sig.

- Vi har jo også gået og snakket om, hvad der kunne væres sket, og om nogen kunne have snuppet dem, griner museumslederen.

Det var ikke under transporten

På trods af at mange har kritiseret RAL for at miste den dyrebare fragt undervejs, så var billederne altså alligevel nået sikkert frem til sin destination. De var bare lidt svære at finde.

- De lå i en lille kasse og fyldte meget mindre end vi regnede med, men det undrer mig, at vi ikke kunne finde dem, for vi havde gennemgået det hele flere gange, og pludselig var de der bare søndag.

Det var ikke Vini selv der var på museet og fandt dem, men nu hvor de er fundet, kan hun også se det positive ved situationen.

- Jeg forestiller mig, at det for udstillingen er en positivt ting, at der kommer noget opmærksomhed om åbningen i weekenden.

Udstillingen åbner i Nuuk på søndag fra klokken 14 til 16 hvor Jim Lyngvild selv vil være tilstede. Udstillingen kører frem til 10 september hvorefter den skal en tur rundt til flere steder i landet. Så må man håbe, at billederne ikke forsvinder undervejs på turen.

Powered by Labrador CMS