Forslag behandles: Skal Ilulissat Isfjord slettes fra UNESCOs Verdensarvsliste?

Forvaltning advarer mod kontroversielt forslag om at fjerne Ilulissat Isfjord fra UNESCOs Verdensarvsliste til fordel for byggeri og udvikling. Et kompromis lyder, at den såkaldte bufferzone i stedet udvides.

Forvaltningen oplyser, at der i 2004 til 2007 hvert år har været en merindtægt på 63,5 millioner kroner, viser en analyse af det økonomiske afkast, som UNESCO-udpegningen har givet fra turismen.

Fredag skal kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia diskutere en kontroversiel sag, som handler om, hvorvidt Ilulissat Isfjord skal fjernes fra UNESCOs prestigefyldte liste over verdenskulturarv eller ej.

Et forslag, som Naleraq-politikeren Anthon Frederiksen står bag.

Hans begrundelse lyder, at Ilulissat har svært ved at fortsætte sin fysiske udvikling, da UNESCOs afgrænsning samt vandspærrezonen gør det svært at finde egnede udvidelsesmuligheder for byen.

Private borgere og virksomheder har ellers lyst til at bygge i de højtliggende områder med god udsigt, ifølge Frederiksen.

Gevinst på 63,5 millioner kroner

Men det kan komme med en høj pris.

Forvaltningen oplyser, at der i 2004 til 2007 hvert år har været en merindtægt på 63,5 millioner kroner, som stammede fra overnattende turister og fra krydstogtturister. Det viser en analyse fra 2012 af det økonomiske afkast, som udpegningen gav fra turismen.

Optagelsen på UNESCOs Verdensarvsliste har altså beviseligt ført et regulært boost med sig:

- Det er derfor vigtigt, at kommunen fortsat værner om det fredede område og respekterer grænsedragningen. Kommunen skal se verdensarvslisten som en konstant promovering af vores region og en fjernelse fra listen vil fratage en vigtig status som ansvarlig myndighed med fokus på bæredygtig udvikling, lyder det videre.

En mellemløsning

Forvaltningen lægger dog ikke skjul på, at kommunen ganske rigtigt skal sikre en sund udvikling af byen med fokus på både boliger og erhvervsliv.

- Avannaata Kommunia står bag en rapport med fokus på byudvikling mod nord inklusiv halvøen Nuugaarsuk, hvor der er store arealer til videre bebyggelse. I bufferzonerne har kommunen stor råderet og kan således selv bestemme, hvordan retningslinjerne skal være.

Der er altså muligheder i bufferzonerne og ved at udnytte mulighederne optimalt, bliver det også muligt at bevare UNESCO-områdets grænser - samtidig med, at Ilulissat får lov at udvikle sig.

Forvaltningen oplyser, at der udarbejdes et forslag til en revurdering af den bynære bufferzone med henblik på at åbne op for byggeri i området syd for byen.

Såfremt kommunalbestyrelsen alligevel skulle godkende forslaget om at fjerne isfjorden fra UNESCO-listen vil det fortsat kræve, at Naalakkersuisut ophæver fredningen af området.

Powered by Labrador CMS