UNESCO i Grønland: Verdensarv i Grønland fortæller vigtig historie

UNESCO verdensarvskonventionen har 50-års jubilæum.

Grønland sidder med tre af verdensarvssteder, Kujataa, Aasivissuit – Nipisat og Ilulissat Isfjord, ud af i alt 1154 steder verden over, der er optaget i verdensarvslisten.

Optagelsen ind i listen har været med til, at områderne i Grønland og de kulturarv, der er i områderne, bliver bevaret.

Verdensarvskonventionen, som de tre grønlandske verdensarvssteder er en del af, forpligter til aktivt at bevare og beskytte stederne. Det gælder både kultur- og natursteder, som har særlig og enestående betydning for menneskeheden og som er fælles arv for verden.

Tiltrækker turister

I Ilulissat Isfjord er mærkatet verdensarv en turist-magnet, har site manager for Ilulissat Isfjord lagt mærke til:

- I Ilulissat mærker vi en stor tiltrækningskraft fra Isfjorden og dens magiske scenarier. Sommer og vinter kommer turister i et støt stigende antal for at opleve de unikke formationer af isfjelde, som Sermeq Kujalleq skyder ud i fjorden. Vigtigt i arbejdet med sådan et område er, at vi her i byen i snart 20 år har arbejdet med UNESCO-grænsen og de tilhørende bufferzoner, som skal sikre bevaringen fremover, siger site manager i Ilulissat Kangia, Bo Albrechtsen.

Ruiner og jagtområder indkapsler historie

I Sydgrønland er der ruiner, som bliver bevaret efter, Kujataa er blevet optaget i verdensarvslisten. I området ligger der flere ruiner, der indkapsler en del af Grønlands historie.

- Vi kan fremvise spor af hele historien i form af ruiner, spor og bygninger efter inuit, nordboerne og den moderne landbrugshistorie, som den dag i dag udføres ad landbrugerne i de områder nordboerne brugte og jagten foregår stadig i de områder som inuit altid har brugt. Det er en arv vi finder vigtig i at bevare og samtidig give landbrugerne mulighed for at udvikle sig, siger Park i Kujataa Ranger Else Bjerre.

Også Aasivissuit – Nipisat i Qeqqata Kommunia fortæller en historie om jagtmetoder, der er blevet benyttet i Grønland.

- Ligesom mange andre lande er Grønland globaliseret, at være en del af verdensarven sætter os på verdenskortet. Og det giver os rige muligheder for at bevare og passe på vores kultur og jagtkultur ved at aktivt fortælle om vores levemåde og fokusere på diverse trusler, for eksempel klimaændringer, siger site manager for Aasivissuit - Nipisat, Paninnguaq Fleischer-Lyberth.

Med verdensarvslisten ville FN skabe en international bevægelse til beskyttelse af kulturarv efter 1. Verdenskrig på grund de omfattende ødelæggelser der skete under krigen.