Gå til hovedindhold

Forskerteamet fundet: Udredning om spiralsagen sættes igang

En uge efter Múte B. Egedes beskyldninger om, at Danmark forhaler arbejdet med at finde et forskerteam til at udrede spiralsagen, er holdet fundet. De skal nu lave en udredning af spiralsagen fra 1966 og 25 år frem. Udredningen forventes at ligge klar om to år.

Der skulle en hårdtslående kritik fra formanden for Naalakkersuisuts til, før et forskerteam, der skal udrede den såkaldte 'spiralkampagen' kunne komme på plads.

En uge efter, formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), kritiserede Danmark for at forhale udredelsen af spiralsagen i Grønland, er et uvildigt forskerteam kommet på plads. Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemedelelse. 

LÆS OGSÅ: Múte med skarp kritik: Danmark forhaler udredning af spiralsagen

Forskerholdet består af 10 kvinder fra blandt andet Ilisimatusarfik, Syddansk Universitet, Københavns Univesitet og Rigsarkivet.

Den danske indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har overfor Sermitsiaq.AG forklaret, at det har taget ekstra tid at finde de helt rigtige forskere, med de rette kompetencer til at udrede spiralsagen.

Udredning i to år

Med forskerteamet klar til at undersøge alle aspekter i den danske spiralkampagne og andet svangerskabsforebyggende tiltag fra 1960'erne og frem til 1991, kan kommissionen nu komme i gang.

- For de berørte kvinder og samfundet som helhed er det vigtigt, at udredningsarbejdet nu endelig kan komme i gang. Kvinderne har allerede ventet længe på at få svar på, hvad der præcist skete dengang. Det har været vigtigt for mig, at de berørte kvinder har mulighed for at komme til orde, og at udredningsarbejdet forankres i Grønland, udtaler naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA) i forbindelse med offentliggørelsen af kommissoriet.

LÆS OGSÅ: Sundhedsministeren efter et halvt års forsinkelse: Prioriterer udredning højt

Ifølge Selvstyrets pressemeddelelse om kommissoriet bag udredning af spiralkampagnen, forventes udredningen at være færdig i maj 2025.

- Vi ser frem til at gå i gang med at afdække denne vigtige sag. Udredningen skal bygge på institutioners og fagpersoners generelle viden, relevante historiske kilder og interviews med personer, der var involveret i eller berørt af sagen. Det er vigtigt, at alle berørte kvinder får mulighed for at afgive deres individuelle beretninger, siger leder af Ilisimatusarfik Center for Arktisk Velfærd og seniorforsker ved Center for Folkesundhed i Grønland, Syddansk Universitet Tenna Jensen, der skal lede forskerholdet. 

Forskerteamet bliver:

  • Tenna Jensen, leder af Ilisimatusarfik Center for Arktisk Velfærd og seniorforsker ved Center for Folkesundhed i Grønland, Syddansk Universitet (leder af forskerholdet)
  • Bonnie Jensen, adjunkt ved Ilisimatusarfik
  • Gitte Adler Reimer, rektor ved Ilisimatusarfik
  • Inge Høst Seiding, institutleder ved Ilisimatusarfik
  • Ingelise Olesen, forskningskoordinator ved Ilisimatusarfik
  • Janne Rothmar Herrmann, professor ved Københavns Universitet
  • Kirsten Nystrup, specialkonsulent ved Center for Folkesundhed i Grønland Syddansk Universitet
  • Maja Christiansen, specialkonsulent ved Center for Folkesundhed i Grønland Syddansk Universitet
  • Mette Seidelin, seniorforsker, Rigsarkivet
  • Naja Carina Steenholdt, forsker ved Center for Folkesundhed i Grønland Syddansk Universitet

Der bliver indvidere ansat en videnskabelig assistent ved Ilisimatusarfik, når udredningsarbejdet er påbegyndt.

Læs hele sagen:

  1. Staten tog min mødom
  2. Spiral-kampagne var folkemord
  3. Uhyggelig og skamfuld
  4. Svært for regeringen at komme udenom spiral-sagen
  5. Vi må afdække krænkelser af menneskerettigheder
  6. Naalakkersuisut tager afstand fra Spiralkampagnen
  7. Grønland bør selv stå for efterforskningen af spiral-sag
  8. Start arbejdet med at udrede spiralkampagnen
  9. Spiralilersuisarsimaneq pillugu nassuiaasoqarnissaanik suliaq aallartilli
  10. Inatsisartut ønsker undersøgelse af spiralsag
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER