Den danske regering har præsenteret sit udspil til en rammeaftale for rekordstore investeringer i forsvaret de næste ti år, og Grønland såvel som Færøerne kommer til at spille en central rolle i forhandlingerne om, hvordan pengene skal bruges.

Det vurderer Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Forskeren peger på, at ifølge grundloven er udenrigs- og sikkerhedspolitik anliggender for den danske regering:

- Men en praksis har udviklet sig, hvor Grønland og Færøerne er involveret i specielt udenrigspolitikken, når det har relevans for dem.

Får formentlig ikke vetoret

- Den praksis bevæger sig nu ind på forsvarsområdet, hvor den danske regering meget specifikt har sagt, at Grønland og Færøerne vil blive involveret i arbejdet med at finde ud af, hvordan den her rammeaftale skal udmønte sig i konkrete investeringer, siger Kristian Søby Kristensen.

Han vurderer, at Grønland og Færøerne formentlig ikke får vetoret, men de to rigsdele får en del at skulle have sagt i forhold til, hvordan det danske forsvar skal udvikle sig:

- Så det er en ting, jeg vil følge tæt, i forhold til hvordan det vil gå med at integrere Færøerne og Grønland mere i disse forhandlinger, siger Kristian Søby Kristensen.

Med hensyn til de konkrete militære udfordringer, som Forsvaret står overfor i Arktis og Nordatlanten, så drejer det sig ifølge Kristian Søby Kristensen hovedsageligt om overvågning og tilstedeværelse.

Tilstedeværelse i Arktis er dyrt

- Altså man skal vide mere om, hvad der sker, og også i en vis udstrækning have mulighed og midler til at reagere. Det betyder ikke nødvendigvis en masse jagerfly, men mere systematisk og bred tilstedeværelse i regionen, siger han.

Og militær tilstedeværelse i Arktis er dyrt, og derfor vil nogle af de store investeringer formentlig blive foretaget i Arktis, når politikerne går i gang med de konkrete forhandlinger om, hvordan de ekstra penge skal bruges over de næste ti år:

- Hvis for eksempel der skal investeres i nye inspektionsskibe, vil det kræve en stor bid af forsvarsforliget, siger Kristian Søby Kristensen.

Forhandlinger deles op

I alt lægger regeringen op til at investere ca. 143 mia. kroner i dansk forsvar og sikkerhed de kommende ti år. Forhandlingerne om, hvordan pengene konkret skal bruges, ventes at gå i gang sidst på sommeren og i efteråret.

Allerførst går den danske regering efter at lande en politisk aftale om den overordnede strategiske og den økonomiske ramme for Forsvaret.