Nyt udspil fra regeringen: Forsvarets indsats i Grønland skal øges markant

Klokken ni tirsdag morgen præsenterede fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen i København regeringens udspil til nye investeringer i forsvaret, der bliver de største nogensinde - og Grønland og Færøerne blev flittigt omtalt.

143 milliarder kroner vil regeringen bruge over de næste ti år, og de første, mere præcise aftaler om pengenes fordeling skal nu handles på plads mellem Naalakkersuisut, Landsstyret i Thorshavn og partierne på Christiansborg. Det skal efter planen ske i løbet af sommeren og de første efterårsmåneder.

Både Troels Lund Poulsen og statsminister Mette Frederiksen har tidligere antydet, at “Arktis” vil blive prioriteret højt, og måske endda højere end forsvaret af Østersøregionen, som i årtier har hørt til forsvarets tungeste opgaver.

Øger fokus på Arktis

Troels Lund Poulsen forklarer på pressemødet tirsdag, at Danmark i regeringens optik vil stå friere til at fokusere på forsvaret i Arktis, fordi Finland og Sverige begge formentlig snart er nye medlemmer af NATO:

Man bliver nødt til at lægge til grund, at Østersøen kommer til at have en anden status end i dag, påpeger Troels Lund Poulsen.

- Vi har set Finland blive medlem af NATO og, vi håber, at Sverige snart bliver medlem. Det giver os nogle andre muligheder, end vi har haft før. Det betyder ikke, at Østersøen ikke er et prioriteret område, men det giver os mulighed for at samarbejde på en anden måde, siger han og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at vi i den sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i, kommer til at koncentrere nogle flere investeringer i forhold til Rigsfællesskabet. Jeg oplever også i samtaler med kolleger i NATO-kredsen, at det er der stigende opmærksomhed på.

USA peger mod nord

USAs militære fokus på Arktis vokser hastigt. I sidste uge lagde et af verdens stærkeste krigsskibe, hangarskibet “USS Gerald R. Ford” spækket med jagerfly og 4500 amerikanske tropper eksempelvis til i Oslo-fjorden på vej op i det norske Arktis.

Regeringens ønske om stærkere fokus på Arktis blev understreget tidligere i år kort efter, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen 13. februar mødtes med USA’s udenrigsminister Antony Blinken i Washington. Lars Løkke Rasmussen sagde efter mødet, at Blinken efterlyste et stærkere dansk bidrag til overvågning af Arktis - altså et stærkere bidrag til at spotte især russiske skibe, fly og ubåde ved Grønland og Færøerne.

På Færøerne er opførslen af en ny luftvarslingsradar på vej, mens det endnu er uklart, hvordan indsatsen skal øges i Grønland. Investeringer på 750 millioner kroner til to store droner, der bl.a. skulle overvåge Grønlands østkyst, er afblæst. Forsvaret ønsker sig nu i stedet bl.a. et eller flere milliarddyre Poseidon-8-fly til ubådsjagt, men Troels Lund Poulsen løfter tirsdag ikke sløret for, hvad regeringens syn på sagen er — blot at regeringen ikke foreslår værnepligt i Grønland eller på Færøerne.

Styrkemål

Regeringen har det problem, at mere dansk forsvar i Arktisk ikke nødvendigvis vil bidrage til at tilfredsstille de meget konkrete krav, NATO stiller til det danske forsvar — NATO’s såkaldte styrkemål. Her handler det ikke om, hvor mange penge, man bruger, men om pengene i NATO’s øjne bliver brugt rigtigt. Regeringen har presset for at få NATO til at acceptere den danske indsats i Arktis som et bidrag til opfyldelse af styrkemålene, men målet er langt fra nået. Her er Troels Lund Poulsen dog optimist:

- Det er ingen hemmelighed, at der kommer nye styrkemål i løbet af den 10-årige periode. Det er min forventning, at det, der omfatter Arktis, også vil blive afspejlet i den forbindelse, sagde han.

Får forsvaret så først penge til stærkere indsats ved Færøerne og Grønland, når NATO fuldt ud anerkender de danske investeringer i Arktis? Det afviser ministeren — i hver fald delvist:

- Sådan kan man ikke udlægge det. Vi kommer til at lave en investeringsplan, for de investeringer, der er brug for, og der vil være nogle investeringer undervejs, der skal analyseres, inden man kan trykke på knappen. Vi ser det over en tiårig periode, så det er jo ikke sådan, at vi her i efteråret kommer til at sætte gang i at bruge alle de 143 milliarder, der skal bruges over en tiårige periode, siger han.

Han gør det klart, at Naalakkersuisut og det færøske landsstyre vil blive inddraget i forhandlingerne.