Forsker vurderer: København håber på sikkerhedspolitisk fodslag i Nuuk
Balladen om udnævnelsen af den arktiske ambassadør og et stort forsvarsforlig vil fylde på møder i Nuuk den kommende uge. Men den danske regering håber formentlig også at kunne signalere politisk enighed med Grønland og Færøerne i en række forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, vurderer forsker.
- Møderne vil være fortrolige, men jeg vil rigtig gerne være en flue på væggen, for der er mange vigtige sager, der skal drøftes.
Det siger Jeppe Strandsbjerg om møder med toppolitikere fra hele Kongeriget, som finder sted den kommende uge i Nuuk. Jeppe Strandsbjerg er lektor ved Nasiffik - Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik ved Ilisimatusarfik og Forsvarsakademiet i København.
Tirsdag afholdes der således møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg, hvor blandt andre statsminister Mette Frederiksen deltager sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og deres grønlandske og færøske kolleger.
Nyt tiltag handler om lighed i adgang til information
Onsdag følges der op med rigsmøde mellem formanden for Naalakkersuisut, Færøernes Lagmand og statsminister Mette Frederiksen. Slutteligt er der som noget nyt et møde mellem parlamentarikere fra udenrigsudvalg fra de tre dele af rigsfællesskabet.
Det møde er interessant, fordi det er et konkret tiltag i debatten om information eller mangel på samme vedrørende udenrigs- og sikkerhedssituationen til medlemmer af Inatsisartut:
- Hvis vi starter med det sidste, så er det interessant, at der er møde mellem parlamentarikerne fra de tre rigsdele. Det spiller ind i en løbende debat om, hvordan sikrer man lighed i adgang til information, og hvordan sikrer man et parlamentarisk grundlag for den udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, der bliver ført, siger Jeppe Strandsbjerg og fortsætter:
- Det har været en spirende debat især i Grønland, hvor USPU´s (Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg) rolle diskuteres. Udvalget er jo ikke stadfæstet i grundloven på samme måde, som Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.
Geopolitik og forsvarsforlig
Med hensyn til mødet i kontaktudvalget skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse, at fokus vil være "på den rolle, som Arktis og Nordatlanten har i den geopolitiske virkelighed efter Ruslands invasion af Ukraine, NATO-topmødet i Vilnius, og det kommende forsvarsforlig."
Jeppe Strandsbjerg påpeger vedrørende forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, at den danske regering ønsker at lave et tiårigt forlig mod tidligere fire år, og den lange tidshorisont gør drøftelserne endnu vigtigere, og det er vigtig for den danske regering:
- Det er noget nyt, at man laver et tiårigt forsvarsforlig og vil tegne en generel retning og skabe rammerne for en udvikling, der går langt frem. Ligesom man prøver at få et bredt forlig i København, vil man sikkert også rigtig gerne have en form for fælles erklæring, som man kan holde hinanden op på i rigsfællesskabet, siger Jeppe Strandsbjerg.
Ambassadørballade
Derudover kan balladen om udnævnelsen af den arktiske ambassadør også blive vendt. I sagen har Naalakkersuisut kritiseret regeringen for manglende lydhørhed, og Múte B. Egede har bebudet over for Sermitsiaq, at forbedringer i samarbejdet skal drøftes på de kommende møder.
Jeppe Strandsbjerg vurderer, at det er to logikker, der står overfor hinanden - Udenrigsministeriets og Selvstyrets, og det er ikke sikkert, man kan opnå enighed i den sag:
- Der er det helt oplagt, at ambassadørudnævnelsen vil fylde meget, for det er et eksempel på en proces, hvor alle er uenige om, hvordan sådan noget skal køre.
- Fra Grønlands side er man meget utilfreds, og udenrigsministeriet siger; Jamen vi har vores forretningsgange, og vi udnævner folk på den her måde, og vi kan ikke bare gøre noget andet. Det har slået gnister, siger Jeppe Strandsbjerg.