Flertal: Grønland bør underskrive klimaaftale

Et flertal i befolkningen mener, at Grønland skal gå med i den internationale klimaaftale, som blev forhandlet på plads under COP21 i Paris i 2015. Det viser en undersøgelse, som et internationalt forskerhold med deltagelse fra Ilisimatusarfik har foretaget for Greenland Perspective.

Efter at have tygget på Paris-aftalen fra december 2015 besluttede Naalakkersuisut i foråret 2016, at man ikke vil tiltræde aftalen. Man frygtede, at det ville bremse den økonomiske udvikling, da oprindelige folks ret til udvikling ikke var blevet skrevet ind i aftalen.

- Vi er jo ikke tjent med, at Grønland skal betale i dyre domme for at opfylde nogle CO2-kvorter som straf for udvikling af landet. Det er jo ikke fair over for landets økonomiske og erhvervsmæssige udvikling, sagde Vittus Qujaukitsoq, der på det tidspunkt var naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender.

Flertal frygter følgerne af klimaforandringer

Men et klart flertal i befolkningen, nemlig 63 procent ser i dag anderledes på den sag. 27 procent siger, at de er meget for og 36 procent, at de er noget for, at Grønland tiltræder aftalen. Kun 7 procent er direkte imod. 30 procent er i tvivl om det vil være en god idé.

Delte meninger om oliestop

Et klart flertal er også for, at man regulerer industriens udledning af klimagasser.

Folk er bekymret for ustadigt vejr og tab af havis

Derimod er der ikke opbakning til, at man lægger højere afgifter på brændstof for at reducere udledningen af CO2. 40 procent er imod dette, hvorimod kun 31 procent støtter tanken.

Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt Grønland skulle stoppe al olieboring, er befolkningen delt. En tredjedel støtter et oliestop, en tredjedel er imod og en tredjedeling er i tvivl.

646 personer i tilfældigt udvalgte byer og bygder over hele landet er i perioden juli 2018 til januar 2019 blevet interviewet af forskerholdet.