Flertal frygter følgerne af klimaforandringer

Et massivt flertal i befolkningen mener, at klimaforandringerne har stor betydning for dem personligt. Det viser en ny undersøgelse.

Fridays For Future demonstration i Nuuk i maj i år.

Stort set alle i Grønland mener, at klimaforandringerne er en kendsgerning, og et stort flertal frygter følgerne. Det er et internationalt hold af forskere fra Grønland, Danmark, Sverige og USA, der for Greenland Perpective har undersøgt befolkningens syn på klimaforandringer.

Hele 92 procent er ifølge undersøgelsen enige i at, klimaforandringerne er en kendsgerning, kun 1 procent tror ikke på det.

Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt de er menneskeskabte, så er befolkningen lidt mere delt. Et flertal på 52 procent mener, at de er menneskeskabte, mens 34 procent mener, at der er tale om naturlige udsving. 4 procent mere, at der er tale om en kombination.

Men menneskeskabte eller ej, så oplever et stort flertal, nemlig 82 procent, at klodens opvarmning påvirker dem personligt. Heraf mener 20 procent, at der er ekstremt vigtigt, 38 procent, at det er meget vigtigt og 24 procent, at det er noget vigtigt.

Frygten for negative følger dominerer

I den offentlige debat bliver det ofte fremhævet, at klimaforandringerne ikke kun har negative konsekvenser for Grønland. Således dukker nye fiskearter op, nye råstofforekomster bliver tilgængelige og nye skibsruter kan skabe økonomisk udvikling.

I befolkningen er frygten for de negative konsekvenser dog markant større end forhåbningerne til de positive virkninger. Kun 15 procent tror, at det vil gavne befolkningen i landet og kun 20 procent, at det vil gavne dyre og plantelivet.

Derimod mener 44 procent, at det direkte vil skade dem selv og deres familie, 45 procent, at det skader deres bosted, 50 procent, at det vil skade den grønlandske befolkning som helhed og 48 procent, at det går ud over fremtidige generationer.

Når det gælder dyr og planter, så mener 48 procent, at det vil skade dem. Særligt for slædehundens fremtid frygter en stor del af de adspurgte, nemlig 67 procent.

646 personer i tilfældigt udvalgte byer og bygder over hele landet er i perioden juli 2018 til januar 2019 blevet interviewet af forskerholdet.

Powered by Labrador CMS