Fiskere i Sydgrønland: 22 kroner er ikke nok
Over 15 fiskere sejlede fra Qaqortoq til Narsaq klokken 09.00 for at demonstre ved Royal Greenlands fabrik i Narsaq. Fiskere i Sydgrønland demonstrer mod Royal Greenlands udspil til prisen på årets stenbiderrogn, som lige nu ligger på 22 kroner per kilo. Se billeder fra demonstrationen i Narsaq øverst i artiklen.
Stenbiderrogn fiskeriet skulle have været startet i Sydgrønland, men fiskeriet er ikke startet endnu på grund af KNAPK’s og RG’s uenighed om prisen. Royal Greenlands pris på 22 kroner per kilo er ikke nok, mener fiskerne.
- Man satte prisen langt ned, da der kom corona. Men i dag, så indhandler islændinge stenbiderrogn for omkring 60 kroner per kilo. Men vores ligger på 22 kroner. Det er en stor forskel. Hvorfor kan vi ikke indhandle for den samme pris, hvis verdensmarkedet kan bære en pris på 60 kroner på Island, siger Jens-Peter Kielsen, som er lokalformand i KNAPK i Qaqortoq.
Royal Greenlands koncern kommunikationschef, Masaana Egede, forklarer, at Royal Greenland er nødt til at vurdere ud fra de forudsætninger, der er her i landet.
- Vi har vurderet, at vi kan betale 22 kroner pr kilo, hvis vi skal afsætte den aftalte mængde rogn i år og undgå at rognen ender på vores lager, så vi ikke har mulighed for at indhandle næste år.
Landsdækkende demonstrationer
Fiskere over hele landet demonstrer mod Royal Greenlands prisudspil. Ingen vil starte fiskeriet før en ny forhandling er startet og Royal Greenland er kommet med en ny pris.
- Det er en af vores vigtigste indkomster hernede i Sydgrønland. Vi kan ikke bare gå ud og fiske nu og tjene 22 kroner per kilo, når vores naboland kan indhandle til en højere pris. Vi har fået nok og vi kan ikke accepterer de 22 kroner, understreger Jens-Peter Kielsen.
I morges var flere fiskere ved at gøre sig klar til demonstration i Narsaq. Stemningen var hektisk, men der var også glæde blandt demonstranterne.
- Vi vil gerne blive hørt. Det kan ikke passe, at vi kun kan tjene 5.000 kroner om måneden på stenbiderrogn, siger lokalformand for KNAPK i Qaqortoq.
KNAPK har arrangeret demonstration mod Royal Greenland i håb om, at forhandlingerne kan fortsætte. Allerede søndag aften har parterne indgået aftale om at mødes ved forhandlingsbordet igen, men demonstrationerne finder altså fortsat stede i hele landet mandag.
- Man har lovet, at der vil komme bedre priser, når stenbiderrogn har fået MSC-mærke. Så spørgsmålet er om Royal Greenland lever op til løftet. Royal Greenland har givet os prisen og gået fra forhandlingen. Vi vil gerne starte forhandlingerne igen, så vi kan få en bedre pris til vores fiskere, siger formanden for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen.
Grønland fik MSC-certificering på stenbiderrogn i 2015.
Ifølge Royal Greenland, så er det KNAPK, der ikke har overholdt den forhandlingsaftale parterne har indgået tilbage i 2014.