Epokegørende fjeld-overvågning kan på sigt udvikles til varslingssystem

Til sommer begynder Selvstyret at sætte kameraer og sensorer op i Karrat Fjorden til den første systematiske overvågning af et usikkert fjeld nogensinde i Grønland.

Adskillige huse er blevet erklæret som værende i fare for at blive ramt af en tsunami, hvis der sker et nyt fjeldskred i Karrat Fjorden.

På den baggrund indleder Selvstyret snart den første systematiske overvågning af et ustabilt fjeld her i landet. Det drejer sig om det såkaldte Karrat 3-fjeldparti, hvor det frygtes, at der kan ske et voldsomt fjeldskred med høje tsunamier til følge.

Finans- og Skatteudvalget i Inatsisartut har for nylig godkendt, at der gives 4,4 millioner kroner til projektet.

Det spørgsmål, som både borgere og politikere ønsker svar på, er, hvorvidt systemet på et tidspunkt kan gøre det mere sikkert at færdes og bo i de beboede områder nær i Karrat Fjorden.

Skal forstå fjeldets bevægelser

Specialkonsulent Eva Mätzler fortæller til Sermitsiaq.AG, at overvågningen først og fremmest skal give mere viden om den reelle risiko for nye større fjeldskred, men på sigt kan systemet også udvikles til et decideret varslingssystem.

- Inden man kan oprette et varslingssystem skal man have en forståelse af processerne i fjeldet og opdatere risikovurderingerne og definere tærskelværdierne. Ellers risikerer vi at lave mange falske varslinger, eller at vi overser nogle hændelser, siger Eva Mätzler, specialkonsulent i Afdeling for Geologi i Departement for Råstoffer og Justits. Hun siger videre:

- Det langsigtede mål er at få et varslingssystem, der kan genere information om fjeldskred. Hvis vi kan se acceleration i fjeldet, kan man bruge det for at vurdere stabilitetstilstand. Vi kommer formentlig ikke til at forudsige spontane mindre stenskred, men store fjeldskred er det vores langsigtede forhåbning, at vi kan se rettidig og dermed kunne iværksætte afbødning inden et stort fjeldskred vil ske.

Mangler systematisk indsamlet information

Eva Mätzler fortæller, at selve overvågningssystemet kommer til at bestå af to såkaldte deformationskameraer, der skal observere fjeldet. Kameraerne får egen strømforsyning og kommunikationsudstyr til at sende data løbende til en dataportal, med adgang til autoriserede brugere til overvågning og fortolkning.

- Overvågningssystemet skal enten bekræfte, at det værst tænkelige scenario for fjeldskred kan indtræffe i den nærmere fremtid, eller det skal opdateres med nye og mest sandsynlige scenarier.

- I øjeblikket mangler vi systematisk indsamling af informationer om det ustabile fjeldparti bevæger sig. Er fjeldpartiet måske opdelt i mindre glidepakker, som bevæger sig uafhængigt af hinanden eller bevæger det hele sig homogent, spørger Eva Mätzler. Hun uddyber, at det værst tænkelig scenarie i dag arbejder med et fjeldskred på potentielt 524 millioner kubikmeter.

Skal holde øje med både vejret og bevægelser

Ved det ene deformationskamera monteres der også en vejrstation. Når eksperterne på den måde får adgang til både data på vejret og på bevægelser i selve fjeldet, kan de også finde ud af i hvor høj grad de to ting hænger sammen.

- Karrat Fjorden ligger i permafrost-området, og derfor kan stigning i temperaturer og nedbør være mulige udløsningsfaktorer for fjeldskred. Derfor er det vigtigt at observere vejrliget og se om der er sammenhæng mellem deformation i fjeldet og nedbør og vejrlig, forklarer Eva Mätzler.

Specialkonsulenten fortæller, at fjeldet samtidig vil blive overvåget med satelliter. Hun håber, at de første data fra fjeldovervågningen bliver hentet i løbet af denne sommer, efter overvågningssystem er blevet installeret efter nuværende planen i august måned.

Powered by Labrador CMS