Dystert billede af handicapområdet: Massive og komplekse problemer

Grønland har tiltrådt FN's handicapkonvention i 2012 - og det forpligter. Personer med handicap skal have de samme muligheder for at leve og være med i samfundet som alle andre, men det er ikke altid tilfældet. Tværtimod.

Det viser en ny analyse fra Tilioq: Retten til at deltage i samfundet.

Retten til et selv­stændigt liv og inklusion i samfundet er den stør­ste udfordring i forhold til at leve op til konventionen, oplyser Tilioq.

Tilioq: Samfundet svigter elever med særlige behov

Handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen mener, at der er massive og komplekse problemer på handicapområdet:

- Borgere lades i stikken og lever isoleret fra resten af samfundet, fordi de ikke får den rigtige hjælp eller støtte for at kunne leve et selvstændigt liv som alle andre.

Årelang nedprioritering

Sidste år modtog Tilioq 128 henvendelser fra personer med handicap, pårørende og bekymrede medborgere, som havde tunge og hårde problemstillinger at tackle. Handicaporganisationen forventer dog et stort mørketal.

Henvendelserne har drejet sig om råd og vejledning i forbindelse med klagemuligheder.

Analysen fastslår blandt andet, at der er problemer med at sikre borgerne retten til selv at bestemme, hvor de vil bo og retten til en til­strækkelig støtte i hjemmet og på boligområdet.

Tilioq stiller skarpt på handicapområdet

Anja Hynne Nielsen finder det bekymrende, at unge mennesker ikke kan få plads på et passende botilbud. Hun mener, at problemerne med fejl og manglende rets­sikkerhed i handicapsager ikke kun skyldes kommunale svigt og mangel på uddannede socialrådgivere.

- De er først og fremmest ud­tryk for en årelang nedprioritering af området både politisk og økonomisk. Vi taber unge mennesker, inden de kommer i gang med livet. Unge, som kunne få en uddannelse, et job, en bolig – et selvstændigt liv, siger Anja Hynne Nielsen.

Fem anbefalinger

Handicaptalsmanden og Tilioq har konkret fem anbefalinger, der skal være med til at sikre retssikkerheden for personer med handicap.

• At Socialstyrelsen og naalakkersuisut sik­rer procedurer for en helhedsorienteret og koordineret indsats for personer med han­dicap og særligt børn med handicap i de offentlige instanser. Det skal sikre bedre adgang til diagnose, træning, hjælpemidler, tabt arbejdsfortjeneste, støttepersoner og undervisning.
• At Socialstyrelsen indfører masterclasses med henblik på at opkvalificere sagsbehandlere.
• At alle kommuner sikrer klare og offentligt tilgængelige sagsbehandlingsfrister.

• At alle kommuner sikrer offentligt tilgæn­gelige kvalitetsstandarder for støtte til personer med handicap og reviderer disse årligt.

• At alle kommunerne fastsætter klare pro­cedurer for kvalitetssikring af sagsbehand­ling, dette indebærer blandt andet overholdelse af vejledningspligten og notatpligten.