Gå til hovedindhold

Tilioq stiller skarpt på handicapområdet

Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq afholder konferencen 2. maj i Nuuk.

Handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen glæder sig til at se interessenter på handicapområdet samlet i Nuuk d. 2. maj til en konference med fokus på bæredygtig udvikling og handicap. 

- For at stille skarpt på innovation, udvikling og bæredygtige løsninger indenfor handicapområdet har Tilioq inviteret Jens Wandel særlig rådgiver for Bevica Fonden og tidligere rådgiver for FN’s generalsekretær Anthonio Guterres til at åbne konferencen, skriver Tilioq forud for konferencen.

Fokus på udvikling

Fra hele landet samles over 60 deltagere fra både handicapforeninger og organisationer, faglige medarbejdere, embedsværk og politikere fra kommuner, Inatsisartut og Naalakkersuisut. På konferencen skal diskuteres, hvordan man sammen sikrer bæredygtig udvikling på handicapområdet. 

- Det er vigtigt for Tilioq at sætte fokus på, hvordan vi sikrer mainstreaming i samfundet for at fremme og udvikle rettigheder for personer med handicap. Derfor har vi inviteret Jens Wandel, der har arbejdet i FN siden 1988, til at få skabt en dialog om at finde løsninger, investere i løsninger til gavn for alle i samfundet og dermed skabe adgang og lige muligheder for personer med handicap, siger handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen.

For at sikre en faglig funderet debat vil der være oplæg både fra Jens Wandel, specialkonsulent Mette Frandsen fra Institut for Menneskerettigheder, Kristine Jensen Mørch ledende socialrådgiver fra Sana Social samt flere medlemmer af handicapforeningerne. 

Festival

Lørdag d. 30. april inviterer vi borgere i Nuuk til Tilioqs festival.
Titlen på festivalen er 'Live, Laugh, Leave no one behind' i kulturhuset Katuaq. 

- Her er samtlige foreninger og organisationer samlet til en eftermiddag med musik, aktiviteter, deltagere fra handicapforeninger fra hele kysten, fortællinger fra personer med handicap, faglige oplæg og mulighed for at købe kunst fra foreningerne, oplyses det.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER