Tilioq: Samfundet svigter elever med særlige behov

12 procent af specialklasseelever har deltaget ved afgangsprøver i et eller flere fag de seneste fem år. 8 procent af eleverne har gennemført det obligatoriske projektopgaveforløb. Det er et svigt af børn med særlige behov, mener handicaptalsmanden.

12 procent af elever i specialklasser gennemføre et eller flere fag i afgangsprøver. Det er et svigt fra samfundet, mener Tilioq.
Offentliggjort

Snart er det tid til folkeskolens afgangsprøver for de ældste klasser. Men det gælder ikke for alle elever med særlige behov, der går i specialklasser.

Tilioq påpeger i en pressemeddelelse, at langt over halvdelen af børnene i landets specialklasser fritages for deltagelse ved folkeskolens afgangsprøver. Og det er et svigt fra landet, mener handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq.

Tallene fra uddannelsesstyrelsens rapport om emnet viser, at 12 procent af specialklasseelever har deltaget ved afgangsprøve i et eller flere fag de seneste fem år. Otte procent har gennemført det obligatoriske projektopgaveforløb.

- Tallene siger mere om samfundets lave forventninger og manglende indsats, end de siger om de enkelte børn, skriver Tilioq i en pressemeddelelse.

Tal viser samfundets manglende indsats

- Det er godt, at der nu kommer tal på området og man kan se, hvor omfattende problemet er. For det er dyster læsning, som bekræfter vores formodning om, at antallet af specialklasseelever, som deltager ved afgangsprøver er meget lavt, udtaler handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen.

- At et så stort et antal på forhånd fritages, siger meget om samfundets lave forventninger og ambitioner, og ikke mindst om en fraværende indsats og manglende politisk prioritering af området. Der er brug for en tiføring af ressourcer og en styrkelse af uddannelse inden for det specialiserede område, siger hun.

Tilioq får henvendelser

Tilioq oplyser i sin pressemeddelelse, at forældre til børn med særlige behov henvender sig til Tilioq i forhold til deres børns skolegang. Forældre fortæller, at de oplever at skolen minder mest om en ”opbevaring”, at eleverne får tidlig fri og at børnene overlades ofte til sig selv.

- Det er endnu et eksempel på den tabuisering, uvidenhed og lave forventninger, som kendetegner hele handicapområdet, siger Anja Hynne Nielsen.

Den manglende investering på elever med særlige behov, ender med at blive dyrt for samfundet på længere sigt. Eleverne får nemlig ringere muligheder for uddannelse, når de går ud af folkeskolen uden et afgangsbevis i hænderne, påpeger hun.

Efterlyser forbedringer

Det er Inatsisartutmedlem Nivi Olsen (D), der fremsatte et beslutningsforslag for specialklasseelevers mulighed for afgangsprøver, som nu er realiseret med en rapport. Handicapforeningers paraplyorganisation, NIIK har også efterlyst samme tal.

Handicaptalsmanden peger på, at der er stort behov for målrettede tiltag for specialklasseelever, så flere elever kan gennemføre afgangsprøverne og få en uddannelse, som de har ret til i henhold til FN’s konventioner.

- Tilioq ønsker derfor at vide, hvilke tiltag Naalakkersuisut har tænkt sig for at sikre dette. Denne rapport bør ikke siddes overhørig og det er en sag, Tilioq vil følge tæt og som gerne vil i dialog om, siger Anja Hynne Nielsen.

Powered by Labrador CMS