Dansk finanslov sætter penge af til grønlandsk-undervisning

Den danske regering afsætter tre millioner kroner til at styrke undervisning i Grønlandsk.

Aki-Matilda Høegh-Dam står bag prioriteringen af grønlandskundervisningen. Aftalen om pengene er en del af den danske finanslov, som finansminister Nicolai Wammen kunne præsentere mandag morgen.

At lære det grønlandske sprog som ny i Grønland kan være svært. Det har mange tilrejsende erfaret gennem årene.

Nu bliver det dog lidt lettere, at få en grundlæggende forståelse for grønlandsk.

Den danske regering har nemlig valgt at afsætte to millioner kroner til at gøre online-undervisningsprogrammet LearnGreenlandic gratis tilgængeligt.

Det er folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S), der har ønsket sagen prioriteret. Hun mener, det kan føre til større forståelse mellem danskere og grønlændere i Grønland:

- Siumut i Folketinget finder det vigtigt at italesætte, at der opstår gnidninger blandt grønlændere og danskere i Grønland på grund af mangel på kommunikation og forståelse. Desværre har nyankomne danske statsborgere til Grønland mangelfuld adgang til at lære grønlandsk, udtaler Aki-Matilda Høegh-Dam.

Sprogforsker bag system

Manden bag LearnGreenlandic er sprogforskeren Per Langgård, der blandt andet er mangeårig chefkonsulent i Grønlands Sprogsekretariat, Oqaasileriffik.

Han fortæller, at aftalen om offentliggørelse af systemet dybest set indebærer tre ting:

  • To undervisningsmoduler frikøbes, så de bliver offentligt tilgængelige på en server, som vedligeholdes i foreløbigt fem år.
  • Den bagvedliggende kode, som systemet er bygget på, frikøbes og bliver open source - så interesserede kan kopierer koden og selv arbejde videre med den eller bygge den ind i andre systemer.
  • Og endelig skal Per Langgård stå for en række opdateringer til undervisningssystemet.

Sprogforskeren tror, at systemet vil kunne bidrage til det politiske mål om, at flere danskere kan lykkedes med at lære grønlandsk på et grundlæggende niveau:

- Jeg tror på, der er en holdningsændring i tiden, der betyder, at det bliver mindre og mindre politisk korrekt at være dansker i Grønland uden at forstå noget som helst grønlandsk.

En ny tidsånd

- Da jeg blev ansat i 1970 i KGH spurgte jeg, hvor jeg skulle lære grønlandsk. Der fik jeg vide, at det måtte jeg ikke, for det var en del af min forpligtelse at lære grønlændere dansk. Men der er en ny tidsånd og med de digital muligheder vi har, kan alle komme det første stykke, siger Per Langgård.

LearnGreenlandic er opbygget som et selvstudie, men Per Langgård har et godt råd til dem, der vil prøve kræfter med systemet, når det bliver offentligt tilgængeligt:

- Jeg må erkende, at et online system kan ikke motivere. Folk kaster sig ud i det og kommer ud over stepperne - men så mister de motivationen.

Tredje modul skal hjælpe øvede

- Skaf dig en lærer eller et hold eller en interessegruppe. Det er som at komme fitnesscentret hver onsdag, det er simpelthen nemmere, når der står en instruktør eller en træningsmakker og venter på én, lyder det fra Per Langgård.

Den danske regering har afsat yderligere en million kroner over to år, og for de penge skal Per Langgård udvikle et tredje modul til onlineundervisningen. Det tredje modul bliver målrettet mere brugere der har brug for hjælp til deres grønlandske på et mere avanceret niveau.

Powered by Labrador CMS