Grønlandisering eller globalisering: Et vidne gik på talerstolen
Der er knap 8 milliarder mennesker på jorden. 56.000 bor i Grønland. Så det er vigtigt at lære sprog. Men ifølge politikerne mindst lige så vigtigt, at de unge blive undervist på deres eget sprog.
Eksemplets magt er det bedste. Det skriver avisen AG.
Den læresætning har Aqqalu Jerimiassen tydeligvis taget til sig. Den 35-årige Atassut-formand er født i 1986 og begyndte sin skolegang i 1992, hvor grønlandiseringen var i fuldt flor. Konsekvensen af den politik oprullede han i glimt – og som et slags vidnesbyrd – da han gik på talerstolen under årets første, hede sprogdebat i Inatsisartut.
- På min skole fik vi først dansk på skemaet i 3. klasse. Det var højst to timer. Den grønlandisering satte sig spor. Sprogkundskaberne har aldrig været så lave blandt unge som i den periode, sagde han.
Aqqalu Jerimiassen anerkender, at grønlandiseringen skete som en følge af danificeringen i 60´erne. Pres avler modpres, og det var nødvendigt at kæmpe for at bevare grønlandsk. Med hjemmestyret i 1979 blev den proces indledt.
Læs hele artiklen i ugens AG, som du kan købe herunder: