Daglige cyberangreb mod Grønland

Selvstyret opruster sit forsvar mod angreb af hackere og kriminelle organisationer

En beliggenhed i Nordatlanten beskytter på ingen måde mod cyberangreb. Hackere er nemlig ligeglade med, hvor den computer, de angriber, står.

Det kan de tale med om i Digitaliseringsstyrelsen under Selvstyret, der har det overordnede ansvar for cybersikkerheden i landet.

- Vi oplever dagligt forsøg på cyberangreb, fortæller konstitueret styrelseschef Tony Ditlevsdal i Digitaliseringsstyrelsen.

- Heldigvis er ingen sluppet igennem til Selvstyret de seneste to år. Vi arbejder hårdt på at afværge angrebene.

De hyppige angreb og den stigende trussel har også betydet, at der de seneste år har været et stigende fokus på at skærpe it-sikkerheden.

- Om det har forhindret angreb, om vi blot har været heldige eller om de hackere, der har angrebet Grønland, ikke er særlig dygtige, er naturligvis svært at sige.

Sikkerhed opprioriteres

Erkendelse ag den stigende trussel slår også igennem i den seneste digitaliseringsstrategi, der gælder fra 2018 til 2021. Her har sikkerheden fået sig eget tema, hvor der blandt andet skal udarbejdes love om cybersikkerhed, og sikkerhedsstandarden skal hæves, så man kan samarbejde med EU og NATO om cybersikkerhed.

- Men vi er langt fra der, hvor vi gerne vil være. Derudover udvikler truslerne sig hele tiden, så det er en løbende proces at styrke forsvaret mod angreb, siger Tony Ditlevsdal.

Et af de konkret skridt bliver at gøre mailtrafikken mellem det offentlige og borgere mere sikker ved at etablere et system, der minder om det danske eboks-system, hvor mails sendes krypteret, så uvedkommende ikke kan læse med.

Ansatte narret til at overføre penge

Når der kommer mail fra chefen
Et af de forsøg på kriminelle angreb, som Digaliseringsstyrelsen for tiden støder på, er at, ansatte modtager en mail, der fuldstændigt ligner en mail fra chefen.
Den ansatte får besked på at hasteoverføre penge til for eksempel en ny leverandør.
Gør man, som der står i mailen, så går pengene ind på en bankkonto, som blandt andet kan befinde sig i blandt andet Kina og Hong Kong, men også i Storbritannien.
Men herfra bliver de omgående overført videre til en oversøisk konto, og den oprindelige konto bliver lukket ned.
I modsætning til tidligere tiders sprogligt ubehjælpsomme ‘Nigeria-breve’, er disse mails uhyre vellignende.

Statens Museum i for Kunst i Danmark blev på den måde franarret 800.000 kroner.

Cyberangreb kan komme mange steder fra. Der kan både være tale om individuelle hackere, men kriminelle organisationer, der tjener penge på cyberkriminalitet, fylder stadig mere (se faktaboks).

Cyberkrig

Derudover er cyberangreb også i stigende grad en del af krigsførslen mellem nationer. Det kan både være som del af en væbnet konflikt, som den mellem Rusland og Ukraine, hvor der er troværdige rapporter om, at Rusland har benyttet destruktive hackerangreb.

Men det kan også være mere skjulte angreb. Således er en nordkoreansk hacker i USA blevet sigtet for omfattende angreb i 2017, der i en periode endda lammede det britiske sundhedssystem. Mistanken går på, at den nordkoreanske stat har givet grønt lys til angrebet.

- Vi har indtil viderer ikke kunnet konstatere angreb, rettet mod Grønland, der kommer direkte fra andre stater. Vi har et system, så vi hele tiden kan følge med i de angreb, der foregår rundt omkring på kloden, siger Tony Ditlevsdal.

Kostede Mærsk næsten to milliarder

Selv om man ikke er direkte mål for et angreb fra en anden stat, kan en sådan virus alligevel ende med at ramme landets institutioner og virksomheder. I 2017 blev Mærsk ramt af et globalt angreb, som endte med at koste virksomheden næsten to milliarder kroner. Blandet andet magasinet 'Wired' skriver, at virussen bag, kaldet NotPetya, var del af det russiske angreb på Ukraine.

Powered by Labrador CMS