Britisk rapport: Handelsaftale med Grønland er bydende nødvendig
Manglende import af fiskeriprodukter fra Grønland kan betyde prisstigninger og lavere kvalitet for de britiske forbrugere, konkluderer tænketank.
Prisen på fisk stiger og stiger i Storbritannien, og derfor er det afgørende at lande en handelsaftale med Grønland, der sikrer grønlandske rejer og torsk til de britiske forbruger.
Fraværet af de grønlandske produkter kan nemlig føre til endnu større prisstigninger for forbrugerne i landet og i sidste ende true fødevaresikkerheden, konkluderer tænketanken Polar Research and Policy Initiativ i en omfattende rapport om samhandlen mellem Grønland og Storbritannien. Rapporten understreger også betydningen af eksporten for Grønland.
1. januar 2021 blev brexit realiseret ved, at Storbritannien trådte ud af EU's indre marked, og derved mistede grønlandske fiskeprodukter toldfri adgang til landet. Tolden kan være på op til 20 procent, og der er endnu ikke landet en handelsaftale mellem Grønland og Storbritannien, der kan minimere eller fjerne tolden på de grønlandske produkter.
Den britiske rapport er tidligere i denne måned offentliggjort og præsenteret ved et møde i et udvalg tilknyttet det britiske parlament. Udvalget sætter fokus på spørgsmål vedrørende Grønland - All-Party Parliamentary Group for Greenland hedder udvalget.
- Værdikæde bygget op om grønlandske produkter
Rapporten understreger, at Grønland er Storbritanniens største importkilde til koldtvandsrejer og en betydelig kilde til andre nordatlantiske arter, såsom torsk, hellefik og snekrabbe.
- Mange af Storbritanniens mest populære retter bruger fisk og fiskeprodukter med oprindelse i Grønland. Storbritannien importerede cirka 7.582 tons kogte og pillede koldtvandsrejer fra Grønland i 2020 til en værdi af omkring 450 millioner kroner, skriver Dwayne Ryan Menezes, direktør i Polar Research and Policy Initiativ og manden bag rapporten.
Han gør videre opmærksom på, at importen også skaber jobs i selve Storbritannien og ikke kun i Grønland:
- Da Grønland ikke kun eksporterer færdige produkter til Storbritannien, men for det meste halvfabrikata, der undergår værditilvækst i Storbritannien, er der en hel værdikæde bygget op omkring grønlandske fisk og fiskeprodukter i Storbritannien, som omfatter importører, forarbejdningsvirksomheder, producenter, grossister , distributører, detailhandlere, fish and chips butikker, pubber og restauranter.
Et ulige magtforhold
- Som følge heraf er handelen mellem Storbritannien og Grønland en vigtig drivkraft for jobskabelse, erhvervsvækst og indadgående investeringer i Storbritannien, vurderer Dwayne Ryan Menezes.
Forskeren vurderer, at selvom de to lande har indledt forhandlinger om en handelsaftale, skrider forhandlingerne kun langsomt frem, og det er hensigten, at rapporten kan kan fungere som oplysning til politikere i både Grønland og Storbritannien og hjælpe forhandlingerne på vej.
Hans besked til de britiske politikere er, at de bør gøre sig klart, at de i princippet forhandler med, hvad der kan betegnes som et udviklingsland henset til Grønlands relativt lille befolkning, den geografiske spredning af befolkningen samt landets afhængighed af fiskeeksporten.
Det bør der tages hensyn til, lyder det fra forskeren:
Bør ikke presse Grønland
- Det, der ville være meget mere retfærdigt og mere forsigtigt, er at afkoble handelsforhandlinger fra fiskeriforhandlinger, når det kommer til Grønland, så i betragtning af den asymmetriske magtforhold, bliver Grønland ikke presset til at betale en væsentlig højere pris for adgang til det britiske marked, end hvad mere udviklede lande betaler, og end hvad Storbritannien ville betale, for adgang til Grønlands vigtigste aktiv – dets fiskerizoner, lyder det fra Dwayne Ryan Menezes.
De formelle forhandlinger om en handelsaftale mellem Storbritannien og Grønland begyndte sidst i januar i år efter et møde mellem den britiske ambassade i København Formanden for Naalakkersuisut Muté Bourup Egede.