Boligplan skudt i sænk af kommuner

Efter fire års forhandlinger om at få lavet en plan for, hvordan Selvstyrets boliger kunne blive overdraget til kommunerne, besluttede Naalakkersuisut pludselig i starten af februar, at man skulle samle sig om en såkaldt ”Model 1”, hvor de kommunale boliger og Selvstyrets boliger blev samlet under et administrationsselskab.

Kovending i Selvstyrets boligpolitik

Naalakkersuisuts plan led imidlertid en krank skæbne, da kommunerne og Selvstyret den 4. marts havde den fremtidige boligpolitik på dagsordenen: Helhedsplan for boliger. Her stod IA- og Siumut-borgmestre nemlig sammen.

Det blev besluttet, at man i stedet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal komme med et udspil til, hvordan kommunerne overtager Selvstyrets boliger, som typisk har et milliarddyrt vedligeholdelsesefterslæb.

Deadline for overtagelse

Man har sågar sat en deadline for, hvornår landets kommuner skal overtage Selvstyrets boliger, og den er sat til 1. januar 2022.

For Siumut-borgmester Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia, er de nye toner mere end velkommen, og han glæder sig over, at det er slået fast med syvtommersøm, at Selvstyrets boliger skal overdrages til kommunerne, da det er ude i kommunerne, man har den bedste viden om, hvor boligmanglen gør ondt.

Stor udfordring

- Vi har imidlertid en stor udfordring. Vi er den kommune, der har det mindste efterslæb, når det gælder vedligeholdelse af boliger. Det skyldes, at vi i flere år har hævet huslejen med to procent, så der var de nødvendige penge til vedligeholdelse, forklarer Malik Berthelsen over for Sermitsiaq.AG.

- Det må ikke ende med, at vi ude i kommunerne kommer til at overtage en stor regning, fordi Selvstyret ikke har sørget for at vedligeholde deres boliger. Vi kan ikke være bekendt at ende med at skulle sende en regning videre til næste generation, fastslår Malik Berthelsen om den udfordring, som arbejdsgruppen skal bøvle med.

Lang række hensyn

Der er lagt op til en lang række hensyn, som arbejdsgruppen skal tage med i sin vurdering og som skal ende med en justering af lejeloven og nye boligpolitiske lovgivningsrammer samt finanspolitiske konsekvenser.

Således skal man blandt andet vurdere huslejeniveauet, hvordan man kommer på omgangshøjde med vedligeholdelsesefterslæbet, hvem der skal have lov til at bo i de offentlige boliger, og hvordan man i sidste ende sikrer en administration, der er så billig som overhovedet muligt.

Brændende platform

Naalakkersuisut kalder selv vedligeholdelsesefterslæbet for ”en brændende platform”.

Selvstyret har ikke et nøjagtigt datagrundlag for at fastslå, hvad det samlede efterslæb løber op i. Men de bedst tilgængelige data peger på, at landets offentlige boligmasse kræver en investering på 2,6 milliarder kroner for at få dem op på et acceptabelt niveau.

Borgmester kaster sig ind i bolig-opgør

Om beløbet skriver Naalakkersuisuti et oplæg, som blev præsenteret på mødet den 4. marts:

- Data er opgjort forskelligt (kommunerne og Selvstyret imellem, red.) og dermed usikre, ufuldstændige og ikke direkte sammenlignelige. Men de er et mindst dårlige, vi har, fastslås det.