Borgerpligt
Børnetalsmand efterlyser nytænkning så overgreb bliver anmeldt
- Flere borgere, særligt i vores bygder, er bange for at underrette kommunen, når de bliver bekendte med børn og unge, der lever med svigt eller overgreb, påpeger Aviâja Egede Lynge
Hvad kan vi gøre, så alle borgere underretter om for eksempel seksuelle overgreb, når de får kendskab til sagerne?
Det spørgsmål rejser børnetalsmand Aviâja Egede Lynge, efter at Politimesterembedet tidligere på ugen offentliggjorde sin statistik for 2015.
Mange overgreb
Her fremgår det, at antallet af anmeldte lovovertrædelser generelt er dalet.
Det gælder blandt andet seksuelle overgreb på børn og børn, selvom tallet stadig er højt.
Der fandt 31 overtrædelser sted i 2015 mod 54 året før. Og i 2013 var tallet helt oppe på 70 seksualforbrydelser mod børn og unge.
Underretningspligt
- Alle borgere har underretningspligt, uanset om de er privatpersoner eller arbejder med børn og unge. Det er dog sådan, at flere borgere i Grønland, særligt i vores bygder, er bange for at underrette kommunen, når de bliver bekendte med børn og unge, der lever med svigt eller overgreb, påpeger børnetalsmanden i en pressemeddelelse.
Læs: Politimester foreslår næste skridt for bekæmpelse af sexmisbrug
Skam
Frygten gælder ikke mindst forældre og familiemedlemmer.
- Dette kan skyldes alt fra frygt for, hvilke konsekvenser det kan få for dem i et lille samfund, hvor de lever i gensidige afhængige forhold til hinanden, til skam- og skyldfølelse, der ofte er forbundet med seksuelle overgreb. Det betyder, at der vil være en række børn, som ikke får hjælp og som ikke fremgår af statistikken over seksuelle overgreb, advarer Aviâja Egede Lynge.
Læs: Undrer sig over stort fald i børneanmeldelser
Hun håber, at der kan findes alternativer til de traditionelle måder at underrette på.
Læs: Nyt team skal overvåge børnesager i Qaasuitsoq