Gå til hovedindhold

Beslutning om Paris-aftalen udskydes

Det bliver heller ikke på denne forårssamling, at Inatsisartut får taget stilling til, hvorvidt Grønland skal tiltræde Parisaftalen.

En beslutning, om at Grønland kan komme med i den verdensomspændende klimaaftale fra Paris, er blevet udskudt til efteråret.

Beslutningen er efter flere udsættelser blevet førstebehandlet 19. maj, og det var planen, at der skulle træffes en beslutning på denne forårssamling.

Men det fremgår nu af Inatsisartuts hjemmeside, at andenbehandlingen nu er udsat til efterårssamlingen. Beslutningen skal behandles to gange i alt før den er endelig.

Siumut blandt skeptikerne

Forårssamlingen slutter i denne uge, og under førstebehandlingen var der omfattende debat om tilslutningen til aftalen, da flere partier er bekymrede for, hvilke konsekvenser aftalen kan få for fremtidig udvikling her i landet.

LÆS OGSÅ: Hård debat om Parisaftalen: Fortsat uklarhed om tilslutning

Blandt skeptikerne er koalitionspartiet Siumut. Da partiet gik i koalition med IA ønskede Siumut en nærmere undersøgelse af konsekvenserne ved at gå med i aftalen.

Konklusionen er, at Grønland kan gå med i aftalen og indsende sit eget klimamål. 

Udvalg får mere tid

Under førstebehandlingen var ordfører Mala Høy Kuko (S) dog fortsat skeptisk.

På grund af de mange spørgsmål og bekymringer om aftalen, udtrykte Demokraatits Jens-Frederik Nielsen bekymring for, om Miljøudvalget kunne nå at behandle forslaget inden slutningen af forårssamlingen.

LÆS OGSÅ: Beslutning om Paris-aftale modtages positivt men handling efterlyses

Under debatten lød det, at det måtte udvalget tage stilling til. Med udskydelsen af andenbehandlingen til efterårssamlingen får udvalget altså mulighed for at bruge mere tid på at gå endnu mere i dybden med forslaget.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER